Categotry Archives: årstider

Julen 2023

by

Darwin har tilbragt en rolig juleaften i familiens skød. Han var lige lidt interesseret i flæskestegen (som han ikke fik noget af) – men ellers sov han en del af aftenen. Var på et par lufteture i haven et par gange i løbet af aftenen – og da jeg gik i seng ved halv 1 tiden var han hurtigt på plads i sin kurv i soveværelset, som altid.

I dag – juledag – er vi trætte, og skal bare have et par stykker brød til aftensmad og se TV.

Selv om det blæste en del i dag har Darwin været ude og gå, som vanligt. Han er nu i ført adaptil halsbånd og der er adaptil i stikkontakten, så vi er ved at køre i stilling til hade aftenen hvor det nye år skal skydes ind. Jeg er meget spændt på, hvordan det forløber i år, for det er første gang vi prøver halsbåndet og det er anden gang uden Oscar.

I årets løb har Darwin ændret sin karakter meget markant, fordi Oscar ikke længere er her. Darwin er ikke længere præget af, at han skal passe på Oscar, hvilket også har gjort at han er blevet en anden og har lært at det er OS der passer på ham og ikke omvendt. Udover det har kost omlægningen til total hjemmelavet mad også været en del af hans adfærd, da han har fået det betydeligt bedre.

Darwin var ved dyrlæge i november, grundet at han pludselig blev ramt af svimmelhed. Det viste sig at være en alvorlig ørebetændelse i venstre øre, som han måtte have en kraftig antibiotika kur for. Her roste dyrlægen ham til skyerne – fordi han så så godt ud. Darwin har efter at være ophørt med tørfoder tabt sig 2 kg – grundet den kost han får nu. og selvom Darwin var dårlig, så var dyrlægen meget tilfreds med den måde han så ud på.

Darwin dec. 23

Loading

Påske 2022

by

Beaglerne nyder det dejlige vejr i vindueskarmen – så er foråret kommet når det sker. Ekstra er Oscar også med i vindueskarmen.

Påsken 2022
hygge i vinduet påske 22

 

Oscars højre øje er stort set helet op – og det er blevet så fint. Han forsøger ikke længere at gnide øjet – så vi formoder trådene er væk.

Oscars fine øje

Loading

Den kommende højtid

by

Det er igen den tid på året hvor vi fejrer Jul og Det nye år der er rundt om hjørnet.

Det er en tid der kan være ekstra skræmmende for os at komme igennem. Vores mennesker slæber julepynt og juletræ til huse – hyggeligt nok og der dufter også nogle gange ekstra lækkert når vores mor eller far tilbereder den gode julemad som vores mennesker så sætter sig ved et fint dækket bor og spiser.

Bagsiden er desværre også at nogle mennesker skyder en masse rabalder af udenfor – fyrværkeri hedder det – og det kan vi bestemt ikke lide – vi bliver bange og utrygge og vil ikke ud og  “læse aviserne” rundt omkring. Vores mennesker sørger for roen indendørs – vi har adaptil både oppe og nede – det hjælper lidt på vores nerver – men allerhelst ville vi blive indendørs til det hele er overstået. Det kan vi jo ikke – så derfor må vi også have adaptil med os ud – for vi skal jo lave vores nr 1 og 2.

Allerede nu har vores mennesker sat gang i Adaptil – for at vi kan være i den duft så længe som muligt.

Pas på jeres hunde derude og hjælp dem godt gennem Højtiden. Tving dem aldrig til noget de ikke vil, da det kan forstærke angsten. Rul gardinerne ned overalt og dæmp lydende udefra med musik, Tv og hygge indendørs – vær som altid og lad være at forlade jeres hunde eller invitere højrystede gæster. Skal der skydes af – så gør det et andet sted og efterlad ALDRIG jeres hunde alene mens det står på. Giv dem huler mv. de kan gemme sig i for ekstra tryghed.

 

Hilsen

Oscar og Darwin – Som hader Nytåret – det gør deres mennesker iøvrigt osse.

 

Oscar og Darwin

Loading

Nye billeder af Oscar og Darwin

by

Vi har fået en del sne og det har begrænset gå turene til et mere minimalt plan.

Oscar er jo gigtplaget så derfor passer vi godt på ham. Han vil gerne gå – men turen er aldrig ret lang – til gengæld elsker han at komme på vandring i haven i stedet for.

Darwin er vild med sne – han tager ofte nogle zoomies og springer rundt som en anden badut springer – også når jeg går tur med ham – så skal han vade rundt i den høje sne.

 

Oscar runder 13½ år lige om få dage og til april bliver Darwin 11 år

Husk man kan klikke på billederne for at se dem i stort format.

 

Oscar
Darwin

Loading

Glædelig Jul 2020

by

Vi bag beaglepack.dk ønsker alle en Glædelig Jul 2020. Året her vil nok ikke gå over i historien som et godt år – med baggrund i covid-19 pandemien. Det kan vi vist alle skrive under på.

Men – vi må ikke glemme at der har været lyspunkter og det er dem vi skal holde fast i. Her hos os glæder vi os over at vi stadig har vores elskede Oscar blandt os. Juleaften runder han 13 år og 4 måneder – og det er dermed hans 13. jul han skal fejre i blandt os. Vi glæder os over hver eneste dag at vi har ham og at han er i et fornuftigt helbred.

Vi har derfor gjort lidt ekstra ud af beaglernes jule billede. Det kostede 2 vanilje kiks at få lov at tage dem 😆

 

Oscar og Darwin siger Glædelig Jul

 

Man kan klikke på billedet for at se det i stor format.

Loading

1 2 8