En beagle er som udgangs punkt en sund hunde race. Man ser ikke særlig ofte alvorlige sygdomstegn eller skavanker hos beaglen. I Danmark bliver beaglen heller ikke undersøgt for eksvis. HD (hofteledsdysplasi) da dette er et yderst sjældnet forekommende fænomen. I England bliver beaglen undersøgt for HD da man her bruger hunden meget mere til jagt hvilket man ikke normalt gør i Danmark. Beaglen anvendes mest i konkurrence regi her i landet i forbindelse med Schweiss, agility, lydighed og udstilling. En ny sport er ved at vinde indpas nemlig kaninslæb.
En god rutine er at man gør det til en vane at se sin hund efter, og det kan man fint gøre når man alligevel sidder og hygger sig sammen. Man kigger ører, øjne og pels efter, ligesom tænderne også skal kigges efter regelmæssig. Beaglens pels gør at det er forholdsvis nemt at opdage hvis den feks. har fået en rift. Det er også i flåt tiden nødvendig at kigge beaglen efter for skovflåter, i sær hvis man færdes meget i naturen. Flåterne kan godt lide at sætte sig under ørerne, på hagen eller i læbefolder, men alle steder på kroppen kan den sætte sig. Engang havde min den ene beagle en flåt mellem to tæer. Man kan få midler til at dryppe i nakken, men mange hunde udvikler allergi over for disse midler. Selv bruger jeg en tic-clip som er et lille metal skilt, som sidder i hundens halsbånd sammen med hundeskiltet. Metallet som frigøres danner en slags skjold over hunden og udsender en duft som flåterne ikke kan lide. Jeg brugte skiltet med succes sidste år, men som sagt kan de stadig sætte sig specielt i hoved området fordi dette ikke er dækket af skjoldet.
Hver 3. uge får mine beagler renset deres ører. Beaglens hængeører gør det nødvendigt lige at køre en tot vat med lidt ørerens rundt i den yderste del af øret. Man kan også bruge lidt madolie eller en speciel hvidløgsolie, da hvidløg er decinficerende.
Pelsen passer stort set sig selv, men hos nogle beagler kan det være nødvendigt at fjerne noget af underulden, og det kan man gøre med en såkaldt Furminator børste. Den er lidt halvpebret med de cirka 300 kr er givet godt ud. Eller kan en almindelig børste med gummidutter bruges, da den fjerner snavs og løse hår fra pelsen. Beaglens pels er stort set selvrensende i det man “bare” kan tage et håndklæde og tørre den over hvis den har rullet sig i jord/sand eller lign. Og en anden god ting ved pelsen er, at den aldrig lugter af våd hund, når den har været ude i regnvejr. Det er altså ikke nødvendigt at bade en beagle men under alle omstændigheder er det en god ide at vænne den til at komme i bad.
Poterne kan man hvis det er nødvendigt klippe det overflødige hår væk mellem tæerne og trædepuderne. Neglene skal holdes korte også den såkaldte “vildtklo” som sidder på siden af hver forben. De fleste beagler slider deres kløer selv i sær hvis man sørger for at bevæge sig rundt på alt muligt terræn. Nogle beagler har lidt “ømfindige” poter, og det skyldes at de ligesom går helt oppe på tåspidserne. Selve hulrummet mellem trædepude og tæer er ret dyb hos en beagle, og det sker at de træder små sten/kviste op i dette hulrum som man lige må hjælpe dem af med. Om vinteren er det en god ide at smørre poterne ind i voks eller som jeg bruger Aloe Vera da det sørger for at salt og sjap ikke generer huden på trædepuderne. Det får evt. revner til at hele op og det gør at saltet ikke kan svide poterne. Skyld alligevel poterne eller væn hunden til at få tørret poter i en våd vaskeklud eller lign.
En anden ting man skal se efter er anal kirtlerne. Nogle beagler kan få problemer med disse hvorfor de skal tømmes. Dette kan dyrlægen f.eks. gøre når hunden får sit årlige sundheds chek, men man kan også lære kunsten selv. Det er ikke en hel behagelig ting at gøre og er anal kirtlerne meget betændte bør man opsøge dyrlægen da hunden måske skal have lidt antibiotika for det. Hvis beaglen får problemer med anal kirtlerne vil det vise sig således at den ikke kan komme af med sin afføring. Den vil presse og ase og mase, måske køre på rumpen hen over græsplænen fordi det gør ondt. Går der rigtigt betændelse i kirtlerne får hunden feber og bliver sløv og må omgående bringes tildyrlægen og have tømt dem ud. Dyrlægen vil altid vælge at give et sprøjte med antibiotika og man må forvente at beaglen har “ondt i måsen” en halv dags tid efter. Afføringen vil stort set gå i gang næsten med det samme, da det ikke længere gør ondt.
En beagle kan også rammes af Epilepsi læs her : http://www.netdyredoktor.dk/sw6326.asp
Hvad skal en beagle spise ?
Ja, det er ofte et stort spørgsmål, og man kan diskutere fra nu og til dommedag om det er tørfoder, dåsefoder, almindelig mad, Barf bare for at nævne nogle stykker. I gamle dage før industrien kom i fart og dermed industrien som laver foder til dyr, da brugte man at fodre med det man nu engang havde. Hvem husker ikke leverpostejsmadderne, som var det absolut eneste en hund skulle spise ? For ikke at tale om rester fra familiens aftensmad. Faktum er at beaglen er en madglad hund, så derfor er det strengt nødvendigt at man holder nøje øje med fødeindtagelsen, for en tyk beagle er en grim beagle og det vil forkorte hundens liv i den sidste ende.
De fleste beagler her til lands får fra deres opdrætters side en almindelig god tørfoder. Det er nemt og forholdsvis billigt for opdrætteren at fodre sine avlshunde og deres afkom af på denne måde. Derfor giver det næsten sig selv, at når vi henter vores lille 8 uger gamle beaglehvalp, så er den vænnet til tørfoder. Så, som udgangspunkt vil de fleste vælge at give deres hund et tørfoder.
Selv foder jeg med et øko/BARF foder som hedder Markus Mühle Rawfood. Dette foder er naturligvis ikke testet på dyr. Derudover får mine hunde en klat A-38 eller Ymer på. I denne blanding røre jeg om aftenen lidt Probiotic Power (en naturlig tørret mælkesyre) baseret på naturlig forekomst af det gavnelige mælkesyre som styrker deres tarmflora. Har jeg en klat leverpostej, lidt kylling, frikadelle, torskerogn til overs så får de også det. Begge hundes daglige ration er målt af om morgenen og i denne indgår der også godbidder når vi træner eller skal bruge en belønning.
Mine hunde får ikke deres mad i en skål hele tiden, undtaget er naturligvis hvis de får A-38 eller lign. på. De får også deres mad strøet ud på græsplænen eller i en aktivitets bold, hvor de så skal arbejde på at få maden ud. Denne form for aktivering trætter beaglen meget mere mentalt end hvis man går en tur på ½ time med den så det kan absolut anbefales. Alternativt kan man også bruge en ½ liters sodavandsflaske til at komme maden i.