En beagle er som udgangs punkt en sund hunde race. Man ser ikke særlig ofte alvorlige sygdomstegn eller skavanker hos beaglen. I Danmark bliver beaglen heller ikke undersøgt for eksvis. HD (hofteledsdysplasi) da dette er et yderst sjældnet forekommende fænomen. I England bliver beaglen undersøgt for HD da man her bruger hunden meget mere til jagt hvilket man ikke normalt gør i Danmark. Beaglen anvendes mest i konkurrence regi her i landet i forbindelse med Schweiss, agility, lydighed og udstilling. En ny sport er ved at vinde indpas nemlig kaninslæb.
En god rutine er at man gør det til en vane at se sin hund efter, og det kan man fint gøre når man alligevel sidder og hygger sig sammen. Man kigger ører, øjne og pels efter, ligesom tænderne også skal kigges efter regelmæssig. Beaglens pels gør at det er forholdsvis nemt at opdage hvis den feks. har fået en rift. Det er også i flåt tiden nødvendig at kigge beaglen efter for skovflåter, i sær hvis man færdes meget i naturen. Flåterne kan godt lide at sætte sig under ørerne, på hagen eller i læbefolder, men alle steder på kroppen kan den sætte sig. Engang havde min den ene beagle en flåt mellem to tæer. Man kan få midler til at dryppe i nakken, men mange hunde udvikler allergi over for disse midler, så dette vil jeg absolut ikke anbefale. Jeg har selv brugt denne her Tic-clip som er en lille metal dims der skal sidde i halsbåndet. Metallet udsender en duft og ligger et skjold over kroppen på beaglen og denne duft kan flåterne ikke lide. Det kræver dog at beaglen går med halsbånd hele tiden for at det virker, så ideen er ikke så velegnet, da sikkerheden er bedst hvis den ikke har halsbåndet på når den er i hjemmet. Dernæst findes der noget kosttilskud – eks.vis Luposan zeckweg, som jeg også har brugt og det har faktisk haft en god virkning. Nogle sværger til hvidløg – men her skla huske at hvidløg er giftigt for beaglen og tage sine forholdsregler med det.
Hver 3. uge får mine beagler renset deres ører. Beaglens hængeører gør det nødvendigt lige at køre en tot vat med lidt ørerens rundt i den yderste del af øret. Man kan også bruge lidt madolie eller Aloe Vera da dette har en blødgørende effekt – husk at man ikke må komme det ind i selve øret, men kun bruge det på den yderste del.
Pelsen passer stort set sig selv, men hos nogle beagler kan det være nødvendigt at fjerne noget af underulden, og det kan man gøre med en såkaldt Furminator børste. Den er lidt halvpebret med de cirka 300 kr er givet godt ud. Eller kan en almindelig børste med gummidutter bruges, da den fjerner snavs og løse hår fra pelsen. Man kan også bruge en engangs vakseklud af skumgummi til at fjerne de løse hår med. Beaglens pels er stort set selvrensende i det man “bare” kan tage et håndklæde og tørre den over hvis den har rullet sig i jord/sand eller lign. Og en anden god ting ved pelsen er, at den aldrig lugter af våd hund, når den har været ude i regnvejr. Det er altså ikke nødvendigt at bade en beagle men under alle omstændigheder er det en god ide at vænne den til at komme i bad. Og selvfølgelig er et bad påkrævet hvis den har rullet sig i noget virkelig ildelugtende.
Poterne kan man hvis det er nødvendigt klippe det overflødige hår væk mellem tæerne og trædepuderne. Generelt har hårerne mellem poterne en beskyttende effekt. Neglene skal holdes korte også den såkaldte “vildtklo” som sidder på siden af hver forben. De fleste beagler slider deres kløer selv i sær hvis man sørger for at bevæge sig rundt på alt muligt terræn. Nogle beagler har lidt “ømfindige” poter, og det skyldes at de ligesom går helt oppe på tåspidserne. Selve hulrummet mellem trædepude og tæer er ret dyb hos en beagle, og det sker at de træder små sten/kviste op i dette hulrum som man lige må hjælpe dem af med.
Om vinteren er det en god ide at smørre poterne ind i voks eller som jeg,den almindelige kopattesavle Helosan som kan købes i ethvert supermarked. Den er suveræn og holder poterne bløde og i fin stand, da det sørger for at salt og sjap ikke generer huden på trædepuderne. Det får evt. revner til at hele op og det gør at saltet ikke kan svide poterne. Skyld alligevel poterne eller væn beaglen til at få tørret poter i en våd vaskeklud eller lign.
En anden ting man skal se efter er anal kirtlerne. Nogle beagler kan få problemer med disse hvorfor de skal tømmes. Dette kan dyrlægen f.eks. gøre når hunden får sit årlige sundheds chek, men man kan også lære kunsten selv. Det er ikke en hel behagelig ting at gøre og er anal kirtlerne meget betændte bør man opsøge dyrlægen da hunden måske skal have lidt antibiotika for det. Hvis beaglen får problemer med anal kirtlerne vil det vise sig således at den ikke kan komme af med sin afføring. Den vil presse og ase og mase, måske køre på rumpen hen over græsplænen fordi det gør ondt. Går der rigtigt betændelse i kirtlerne får hunden feber og bliver sløv og må omgående bringes tildyrlægen og have tømt dem ud. Dyrlægen vil altid vælge at give et sprøjte med antibiotika og man må forvente at beaglen har “ondt i måsen” en halv dags tid efter. Afføringen vil stort set gå i gang næsten med det samme, da det ikke længere gør ondt.
En beagle kan også rammes af Epilepsi læs her : http://www.netdyredoktor.dk/sw6326.asp
