admin

Der er forår i luften

by

I dag på vores formiddags gåtur til vores grønne område mødte vi en masse hunde og deres mennesker. Charlie og Oscar havde travlt med at hilse og kunne ikke komme hurtigt nok til alle hundene. Det gjorde mig glad at se at de to benede gik op i deres hundes behov. Den ene to benede havde en setter med sig. Han havde brugt en masse tid på at lade den springe rundt mellem træerne, mens han trænede indkald på den. En setter er jo en langhåret hund så alt sætter sig i pelsen. Mens vi snakkede lidt om vores forskellige hundetyper, fik han børstet det værste skidt ud af setter pelsen. Han bemærkede at begge mine beagler var usædvanlig rolige af beagler at være og spurgte om de altid var sådan, og det kunne jeg jo kun bekræfte :). Så mødte vi “Lillebror” en labrador som beaglerne også kender fra vores gåture. Efter at have hilst på den, gik vi videre med snuden i jorden, og så mødte vi den mest bedårende dalmatiner hvalp. Lige 8 uger og hentet fra opdrætteren i søndags. Da måtte jeg lige synke en ekstra gang, da mindet om min dalmatiner Pongo pludselig blev meget nærværende. Charlie var ikke så interesseret i hvalpen, men Oscar skulle da lige føre sig frem og begyndte at springe frem og tilbage mens han forsøgte at få gang i en leg. Men dalmatiner hvalpen blev pænt siddende på måsen, mens den gloede vedholdende på Oscars anstrengelser. Oscar opgav og begyndte at snuse andre steder, så vi forsatte vores tur.

Hjemme igen fik beaglerne kastet lidt foder på græsplænen, og så gik det eller i bedste beagle stil med snotten i jorden på jagt efter maden. Efter dette spurtede de rundt og var i det hele taget endnu mere kåde end de plejede at være. Det må være foråret der nu for alvor banker på døren, for den løb og legede en god halv time. Derefter drattede de omkuld på deres tæpper og faldt i søvn, og ja en beagle snorker kom-an

De problematiske hunde

by

Jeg kommer i et naturområde stort set hver dag med mine hunde. Det er et område som tilhører kommunen og her færdes både hjorte, harer, fuglevildt som fasan og agerhøns og ænder. Man må ikke lade sine hunde løbe løs i dette område hvilket også er skiltet flere steder. Alligevel lader folk hånt om dette og slipper deres hunde løs. Det er altid store hunde som labrador, rottweiler, forskellige jagt spaniels, munsterländere m.v. Disse store ofte “voldsomme” hunde farer rundt og gør terrænet “usikker” for os andre hunde ejere som holder vores hunde i snor. Jeg lufter altid beaglerne i lang snor så de kan få lov at bruge næsen som de har lyst. Det er dødirriterende når man forstyrres af disse omkring farende løse hunde og deres lige så løse ejere, for det er bestemt ikke dem alle som er så venlige at kalde deres hund til sig og tage den i snor.

Den anden dag hvor drengene gik med beaglerne, mødte de også en løs hund som rendte op og ned af “bjerget” for til sidst at sætte kurs mod drengene og beaglerne. Ejeren jumlede bare derudaf uden at tage sig af at hendes kæmpe blanding af rottweiler/labrador faktisk stod og ruskede Oscar i nakkeskindet og hvor han ikke gjorde forsøg på at forsvare sig, hvorimod Charlie kastede sig ind i “kampen” for hans “lillebror” var jo i fare. Drengene forsøgte at vifte den fremmede hund væk og Mathias endte med at sparke ud efter den. Først der kom ejeren til og det eneste hun sagde var “At den hund (Oscar) nok ikke var så gammel” og så gik hun. Havde jeg været der havde hun fået en anden “besked” samt at jeg ikke ville have tøvet med at give hendes hund sådan et los i rø… at den ikke havde kunnet gå eller stå i fjorten dage. SÅ JA jeg vil blive kisteglad over at hundeloven bliver strammet op og det må gerne koste folk 2000 kr. i bøde som der er foreslået.

Vi går aldrig over i vores lokale hundeskov, hvor flere hunde har måttet lade livet pga. de såkaldte muskelhunde. Det er ikke sjovt at skulle gå at være bange for at møde denne type hund. Det er jo ikke hunden, men den forkerte ejer, som hunden tilhører, så det ville være en god ide hvis der indføres nye regler omkring denne type hund, om de ligefrem skal bære mundkurv er nok lige groft nok, for den rottweiler/labrador som havde fat i Oscar skulle så også omfattes loven. Men der skal findes en løsning så vi alle kan gå i fred med vores hunde uden at være bange for hvad der måske sker lige rundt om hjørnet.

Sommertid

by

Vi har nu stillet vores ure på sommertid. En time frem. Det siges at det er besparende på el regningen og det er naturligvis også fint nok. Personligt syntes jeg det skaber problemer i vores naturlige verden, som godt nok bliver styret af elektroniske vidundere, som computere og mobiltelefoner, bare for at nævne nogle få. Meen hvad med vore dyr? Hvordan oplever de dette skiften mellem sommer – og vintertid? Vi ved fra statistikerne at mange dyr bliver dræbt i trafikken fordi de jo ikke ved at uret er stillet frem eller tilbage. Det koster mange dyr livet når de skal krydse befærdede veje fordi den ene time ændrer på trafikken.

Her til morgen oplevede jeg virkelig at mine hunde også var præget af denne ene time vi har stillet uret frem. Da kl. var 7:30 og jeg normalt står op, da var hundene ikke tændt for at skulle op af deres kurve, for klokken var jo reelt set kun 6:30. Selvom jeg stod op og gjorde mig klar og gik nedenunder, ja da blev begge beagler liggende i deres kurve. Selv da jeg rumsterede rundt i køkkenet kom der ingen hunde ned af trappen. Nej, de kom først da klokken viste cirka 8:30, for da var tiden jo faktisk i følge deres indre ur 7:30.

Jeg syntes det er meget bemærkelsesværdigt at vores dyr er sådan nogle vanedyr Vi mennesker kunne godt lære mangt og meget om dette, for der er ingen tvivl om at den ene time frem eller tilbage forstyrer vores indre ur, og undersøgelser viser også at der kan gå helt op til en uge før det er reguleret på plads.j0412062

Velkommen til Beaglepack.dk

by

Efter et mislykket forsøg med at have et forum omhandlende beaglen, har jeg måttet indse at hundeforums er der nok af på nettet, så i stedet vil jeg bruge denne blog til at fortælle om mine hunde. Jeg vil også komme med mange relevante hunde ideer om alt lige fra A-Z. Bloggen vil dog omhandle den race jeg elsker allermest og som jeg (selvfølgelig) syntes er jordens bedste hunderace. Det kan ikke udelukkes at der vil komme et forum til som bliver en underside til bloggen her. Men ellers kan man kommentere på mine indlæg eller sende mig en mail hvis man har et spørgsmål.

charlie-og-oscar-sommer-08

1 202 203