Allergi

Jeg syntes det er på sin plads, at jeg kommer med et oplæg omkring allergi – i sær foder allergi. Jeg har ejet en multiallergisk dalmatiner, så jeg har derfor gennem ham en del erfaring vedrørende foder allergi – men også luftbåren allergi (som han også led af i stor stil) – ofte hænger den luftbårne allergi sammen med foder allergien.

I det følgende handler det om foder allergi, som er et stigende problem blandt hunde nu til dags. Allergien kan slå ud i pels, hud, øjne, ører, mund og mave/tarm systemet,  for lige at nævne de vigtigste. Dog skal det siges at foder allergi kun optræder relativ sjældent – da kun omkring 10-15 % af alle hunde rammes af foder allergi. Den luftbårne allergi – også kaldet Atopi er langt mere hyppig. Det kan dreje sig om pollen allergi overfor forskellige typer græs, løv fælende træer, buske, husstøvmider, lagermider, mv. – Den luftbårne allergi – kan så betyde at hunden ikke kan tåle visse foder typer – da der via den også opstår krydsallergier.

 

En foder allergi er som  betegnelsen  lyder,  når din hund er allergisk over for bestemte fødevarer eller tilsætningsstoffer i sin kost.  Mange ting kan give allergi, men oftes er det protein kilder som Kylling, æg og oksekød der er de mest almindelige allergener. Korn kan også skabe allergener – det kan være ris, majs,  hvede, byg,soja, mv.  Vedrørende korn allergi er der ofte en sammenhæng mellem det og så luftbåren allergi.

Ny til kommen på listen over allergener er også fisk – i sær laks kan give hunde allergi. Herunder også lakse olie som jo er olie i en ret koncentreret form.

 

Foderallergi udvikler sig ofte tidligt i hundens liv – omkring ½-1 år. Men det kan udvikle sig på alle stadier i en hunds liv.

Symptomerne  omfatter opkastning, diarré, luft i maven, hud kløe, dårlig pelskvalitet, ildelugtende hud, betændt hud og / eller øre infektioner – svamp i ørerne. Gastrointestinale symptomer (opkastning, luft og diarré) er til stede i cirka 25% af fødevareallergi tilfælde. Foderallergi, vil i modsætning til luftbåren allergi aldrig aftage med vare resten af hundens liv. Hvorimod luftbåren allergi ofte lindres alt efter årstiden og om det er græs pollen eller lign. typer allergi.

Den eneste måde at diagnosticere en foderallergi på er enten med en  udelukkelses metode, at man udelukker en bestemt ting man har mistanke til, eller at man via blodprøver får lavet en test der af eller bekræfter hvilke typer allergi hunden reagerer på. Min Dalmatiner blev testet via blodprøve.

Forsøg på at finde et muligt allergen, er som skrevet tidligere at man laver en udelukkelsesmetode.  Man kan også afprøve et hyproallergent foder, som man efter aftale med dyrlægen prøver af i en bestemt periode. Man kan naturligvis også selv afprøve en bestemt type foder uden dyrlægens indblanding – men er der alvorlig mistanke om allergi, bør man søge hjælp gennem sin dyrlæge. En dyrlæge som er specialiseret i allergi kan være at foretrække.

Et hyproallergent foder består oftes af en kød protein kilde og en kulhydratkilde. Ofte er protein kilden – vildt, kanin, lam, hest, struds, fisk* (* nogle hunde tåler ikke fisk)  og lign kødsorter.  Altså kød som hunden ikke har fået tidligere. Kulhydratkilden kan være kartofler eller spaltet ris. Man bør køre diæten mindst 3 uger – gerne mere for at være sikker. Derefter kan man forsigtig prøve sig frem med nogle af de ting man tror kan været problemet. Før en dagbog over hundens reaktioner, så man hele tiden kan gå tilbage og lokalisere hvor det er gået galt.

Foderet er designet til at være let fordøjelige proteiner og kulhydrater. Proteinet vil f.eks. være nedbrudt i mange små stykker, således at hundens system ikke genkender proteinet og dermed forhindres en allergisk reaktion. Vær opmærksom på, at de fodertyper dyrlægerne sælger indeholder korn, som ris og majs – desuden er der ofte tilsat sojaolie til nogle af typerne. Er hunden følsom over for sådanne ting, så tænk lige efter, en ekstra gang om det er sådan et foder den skal have!!

Der findes mange typer allergi foder – som dyrlægerne kan anbefale – men der findes også fodertyper udover det – Visse kornfri foder typer med en kødkilde kan også være en mulighed.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT FODERET ER SÅ LØDIGT SOM MULIGT OG AT DET IKKE INDEHOLDER FLERE PROTEIN KILDER.

Mange bruger også BARF (bone and raw food) princippet, med gode resultater. BARF foder kræver dog at man har en stor indsigt i at hunden får alle sine nærings behov opfyldt og igen virker dette også kun, hvis man ved i forvejen hvilke kødkilder hunden ikke reagerer på. Fodring alene på kød og ben er ikke en god løsning, da hunden kan komme i underskud for visse stoffer – så under alle omstændigheder bør man have en erfaren ernærings ekspert med ind over hvis man vælger BARF til sin hund.

Man skal påregne et forsøg på mindst 8-10 uger før man kan se om der evt. vil være resultater. Men ofte får man en fornemmelse indenfor relativ kort periode, om man nu er på rette vej, fordi der  kan indtræffe en bedring hos hunden. Under forsøget er det vigtig at man IKKE afviger fra den foderplan der er udarbejdet – altså må man ikke henfalde til at give div. godbidder, tyggepinde mv. – men kun holde sig til den ene bestemte foderkilde man er startet op på.

Når forsøget er ovre kan man så træffe beslutning om det videre forløb – men hvis hunden fungerer godt på det foder man har prøvet, er der ingen grund til at stoppe med det.

Hvis man har fået foretaget en allergi test på sin hund og man nu har visheden for hvilke typer allergener hunden reagerer på – står man noget stærkere i valget af en fodertype. I dag findes der rigtig mange typer foder der er rettet mod allergi hunde – end der gjorde for 10 år siden da jeg stod med min dengang 8 måneder gamle dalmatiner – valget for ham blev hjemmelavet mad, da han led af rigtig mange allergener – hele 40 stk, hvoraf mange var foderallergi og resten luftbåren. Ved at lave hans mad selv, kunne jeg bedre kontrollere at han IKKE fik nogen af de ting han ikke kunne tåle. Pongo blev også ind i mellem fodret med et bestemt Islandsk foder baseret på Laks, mos og bestemte græs typer fra den islandske natur. Udover det kunne han bruge James Wellbeloved i moderate mængder, når det havde været nedfrosset.

Har hunden fået konstateret en eller anden form for allergi – det være sig foder eller luftbåren allergi – så må man påregne at ens hund skal forblive på et hyppoallergent /kornfri foder for at kunne trives –  det vil være en meget dårlig ide at veksle foder hyppigt – så man skal ikke give flere forskellige kornfri foder typer af gangen – men vælge et par stykker ud og så skifte mellem dem.

————————–

Opdateret d. 9/8-15

 

Her er et skema over de forskellige krydsallergier og som hunde med allergi også kan reagere på: http://www.sundhedslex.dk/krydsallergi.htm

 

 

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.