I år formelig vrimler det med flåter over alt. Det er flere år siden det har været så slemt.

Vi har derfor haft gang i flåt tangen en del gange – primært på Darwin fordi han er den der mest stikker hovedet i buskene. Oscar har også haft nogle stykker – men det har været mere begrænset på ham.

For flere år siden investerede jeg i Tic Clip til både Charlie og Oscar – med et godt resultat.

Tic Clip er en lille let metal skive som sidder i halsbåndet og som “kaster” et magnetisk felt om hunden som gør at flåterne ikke kan bide sig på. Den udsender en slags lydbølge der gør at flåterne ikke kan kravle ombord på hunden. Selvom Tic Clip koster 210-220 kr – så holder den altså i 2 år så et virkelig billigt flåt og loppe middel – for den virker også mod lopper.

Begge beagler har nu fået sådan en i deres halsbånd. Da de havde et lidt “tungt” nylon halsbånd som de kun går med på gå ture – måtte jeg finde på noget andet, da tic clip skal blive siddende på hunden for at virke optimalt.

Jeg havde et ældre rundsyet timely  læder halsbånd liggende fra Charlie som passede på Darwin – så det fik han på. Oscar måtte jeg købe et nyt halsbånd til – det blev også et timely læder halsbånd i samme stil – men i blå.

Så nu er beaglerne klar til at tage kampen op med flåterne.

Jeg pillede hver uge ca 2-3 stykker af Darwin – siden han fik halsbåndet på i lørdags – altså for 4 dage siden har jeg ikke set noget på ham. Så håber virkelig de bliver væk.

 

Oscar med sit nye blå læder halsbånd
Darwins Tic Clip