Monthly Archives: december 2021

Prinsen på ærten

by

“Mine mennesker roder – de har været  ved at sætte sådan et grønt busket uhyre op på det sted hvor min yndlings kurv ellers står – hmmm – de havde derfor placeret min kurv ovenpå min divan hvor jeg også godt kan lide at ligge. Så da jeg havde været ude og gå sammen med Darwin og fået en lækker mad med leverpostej og min medicin – så måtte jeg med møje og besvær klatre op i min elskede kurv – for ligge der – det skulle jeg basta. Det buskede uhyre skal udstyres med lys så det kan være fint til Jul – siger de. Jeg indrømmer også at det er hyggeligt når det står der og lyser – måske vil mor flytte min kurv derover ved siden af, så jeg ligge i julebelysningen.”

Oscar er klatret op i sin kurv
nu er jeg klar til en lur

Loading

Den kommende højtid

by

Det er igen den tid på året hvor vi fejrer Jul og Det nye år der er rundt om hjørnet.

Det er en tid der kan være ekstra skræmmende for os at komme igennem. Vores mennesker slæber julepynt og juletræ til huse – hyggeligt nok og der dufter også nogle gange ekstra lækkert når vores mor eller far tilbereder den gode julemad som vores mennesker så sætter sig ved et fint dækket bor og spiser.

Bagsiden er desværre også at nogle mennesker skyder en masse rabalder af udenfor – fyrværkeri hedder det – og det kan vi bestemt ikke lide – vi bliver bange og utrygge og vil ikke ud og  “læse aviserne” rundt omkring. Vores mennesker sørger for roen indendørs – vi har adaptil både oppe og nede – det hjælper lidt på vores nerver – men allerhelst ville vi blive indendørs til det hele er overstået. Det kan vi jo ikke – så derfor må vi også have adaptil med os ud – for vi skal jo lave vores nr 1 og 2.

Allerede nu har vores mennesker sat gang i Adaptil – for at vi kan være i den duft så længe som muligt.

Pas på jeres hunde derude og hjælp dem godt gennem Højtiden. Tving dem aldrig til noget de ikke vil, da det kan forstærke angsten. Rul gardinerne ned overalt og dæmp lydende udefra med musik, Tv og hygge indendørs – vær som altid og lad være at forlade jeres hunde eller invitere højrystede gæster. Skal der skydes af – så gør det et andet sted og efterlad ALDRIG jeres hunde alene mens det står på. Giv dem huler mv. de kan gemme sig i for ekstra tryghed.

 

Hilsen

Oscar og Darwin – Som hader Nytåret – det gør deres mennesker iøvrigt osse.

 

Oscar og Darwin

Loading