Darwin kan altså noget med de sener han har i sine tæer. 2 gange tidligere har det været galt – nemlig hans højre forben hvor en af tæerne fik overstrukket senen. Det er endt to gang med betændelse hvor han måtte på antibiotika.
Nu er det sket igen – denne gang højre bagbens pote – en af tæerne hvor senen er udsat for kraftig træk.
Darwin trækker – og det gør han især når han følges med Oscar – Fordi han stresser og føler han skal passe på Oscar.
I sidste uge skete det igen da jeg gik med dem om formiddagen – her blev Darwin ud af den blå luft, pludselig bange og krøb hen af fortovet – hvilket jeg undrede mig over.
Senere begyndte han at halte og efter at have kigget på sagen – blev jeg klar over at han igen havde fået en sene skade og at det måtte havde været sket i det øjeblik hvor han blev bange da vi gik tur, for det har efterfølgende givet mening.
Darwin er af natur en vimmer fyr – han passer fint til sit stambogsnavn – speedrunner – som er den sidste betegnelse i hans stambogsnavn.
Her i det seneste års tid er det nu 3. gang det her er sket – og jeg må erkende at Oscar og Darwin ikke længere skal gå tur sammen – både af hensyn til Oscar som ikke går så stærkt mere – som af hensyn til Darwin der af samme grund har for meget fart på.
Ro er vejen frem – derfor skal Darwin nu geares lidt ned så hans skade forhåbentlig kan hele op igen. Vores dyrlæge er lige nu på ferie – og jeg er ikke meget for at skulle til en anden. Jeg har før ferien sikret at jeg har smertestillende i huset – så både Oscar og Darwin kan få hvis det er nødvendigt.
Sådan må det blive – for der går 14 dage endnu før dyrlægen er tilbage – så må vi se hvordan billedet ser ud til den tid.


