Kulden har sat ind og vil vare nogen tid endnu – derfor har jeg måttet investere i en ny hundejakke til Darwin. Han havde oprindeligt overtaget Charlies røde hurtta jakke – men den er på mystisk vis forsvundet.

Darwin er indrettet sådan at han bliver en ren Fred Astaire når temperaturen kravler i minus grader og i sær når der er vind på også og det går jo ikke at han sådan fryser.

Jeg har derfor købt en hurtta expedition parka i grå til ham og se nu kan han gå tur uden at fryse.

Jakken er str. 45 – så den går godt ned om flankerne på ham – og så koster den ca. 700 kr – men nu har han også en jakke til resten af livet.

 

Darwin i sin nye jakke
praktisk åbning til selen

 

Jakken er rigtig lækker og ikke ret tung – men har en god komfort varme som blandt andet udnyttes via Darwins egen kropsvarme – en super opfindelse af Hurtta