Siden december sidste år har beaglerne fået lidt tilskud af James Wellbeloved – den med kalkun og ris. Det er bare gået så fint ikke mindst fordi man kan bløde foderet op i varmt vand – så det bliver lækre kødboller. Dette er nødvendigt i sær pga. af Oscars IBS og pga. skjoldbrusk kirtlen hos dem begge.

 

Så er der jo sket det at foderet nu er kommet i ny indpakning – fint nok – men deklarationen er dæleme også lavet om – så den nu indeholder 2 slags salt (ikke anbefalet til hunde) og ærtefibre!! specielt IKKE egnet til hunde da det danner gasser i maven.

Både Oscar og Darwin har haft on/off dårlig mave, Oscar så sent som til morgen. – Det går fint en periode for så at ende ud i at systemet skal skille sig af med det der hober sig op – så det dermed kommer som splat, slim og “karrysuppe” (tror aldrig jeg spiser karrysuppe mere)

Nærlæser på div. forums/anmeldelser at mine beagler langt fra er de eneste med dette problem – dermed er endnu et fodershow forbi – suk altså. Beaglerne vil jo gerne have godbidder og vi har altid brugt tørfoderet til det.

Nu har jeg købt omnisense som de har fået tidligere – og her kan jeg konstatere at det foder også er lavet om. Man kan ikke længere bløde det op – og hvis, så skal man igang med at slå foderet i stykker med en kødhammer,  og det kan jeg ikke mere,  med de dårlige arme, hænder og fingre jeg har nu.

James Wellbeloved bliver til kødboller i løbet af 10-15 min og er klar til at spise – Omnisense er efter 15 min, stadig stenhårdt indeni –

Jeg tvivler på at andet på markedet er brugbart, da der er prøvet en masse – der er med andre ord kun min egen hjemmelavede – samt et mindre udvalg af dåsemad, tilsat leverpostejs madder tilbage.

 

omnisense efter 15 min. opblødning – det virker til slet ikke at kunne optage det varme vand.