Monthly Archives: juli 2020

Resultat af Darwins blodprøve

by

I mandags fik Darwin taget ny blodprøve vedr. T4 tallet og hans stofskifte.

I dag har jeg fået resultatet af prøven som i april lå på 2,5 – i dag lå den på 1,9

Det betyder at Darwin skal sættes lidt op i dosis – og det starter vi på fra i morgen tidlig.

Vedr. hans kløe er den stoppet lige nu da han får prednisolon – en lav dosis – som fra i morgen skal sættes ned – de første 3 dage har han fået 2 piller – de næste 3 dage skal han have 1 pille – så en pause – så 1 pille igen – og så må vi se hvordan det udvikler sig derefter. Har snakket med dyrlægen om at han kan få lidt mere hvis det bliver nødvendigt.

Vi ved stadig ikke om det er hans stofskifte? derfor sættes han op i dosis for det – eller det er en fødevare allergi – men Darwin er lige nu på kalvekød, lam og struds og ting tager nu engang tid – så kun tiden kan vise hvad det kan være.

 

Darwin

Ny blodprøve på Darwin

by

Darwin har i dag været hos dyrlægen – da hans stofskifte øjensynlig er i forværring.

Som altid var Darwin ikke særlig samarbejdsvillig – men det lykkedes at få taget blodprøven.

Udover det har han også (igen) svamp i begge ører – som skal dryppes de næste dage.

Dyrlægen var enig i at hans hud og pels var dårlig – hvilket igen indikerer at stofskiftet driller.

Darwin fik også noget kløestillende medicin som jeg skal give ham de næste dage og som forhåbentlig hjælper på kløen.

Derefter snakkede vi om de der knopper Darwin har en del af med henblik på at de skal fjernes. Vi aftalte at vi barberede Darwin de steder han havde dem så dyrlægen ikke skulle på jagt efter dem.

Udover det skal Darwin have renset sine tænder – når han alligevel skal i narkose.

Denne proces er beregnet til at finde sted d. 7/8 fra morgenstunden.

 

Når dyrlægen har svaret på blodprøven ringer han om det. Der plejer at gå et par dage.

 

Darwin

Kalvekød

by

Sådan laver jeg kalvekøds gryden til beaglerne.

Følgende er brugt:

6×400 g. hakket kalvekød – jeg køber kødet i Føtex til en fornuftig pris

1 kogepose ris (hvide ris)

2-2½ håndfuld grov valset havregryn

Risen sættes over og koge og i mens det gør det steger og fin deler man kalvekødet – så det bliver løs (ligesom til millionbøf) . Når kødet er næsten færdig kommes havregrynene i og varmen sænkes og det små simrer ca 5-8 min.

Tages af varmen og tilføjes de kogte ris.

Bland det hele godt rundt og kom kødet over i egnet bokse.

Kødet kan holde sig op til 6 dage i køleskabet og det der ikke skal bruges kan man fryse ned.

Oscar og Darwin får 115-120 g. pr beagle 2-3 gange om dagen. Når beaglerne skal spise varmes kødet i mikro ovnen – begge portioner får ca 1 min ved 500 watt.

 

kalvekød
kalvekød

 

 

Darwins hud

by

Darwins hud er pludselig i forværring. Hans hud i lyske, armhuler, og flere andre steder er fortykket, rød og kløene.

Der er slet IKKE tvivl om at det er skjoldbrusk kirtlen og det lave stofskifte – for det mad han får er IKKE en årsag. Hudproblemer er desuden et kendt fænomen når man har lavt stofskifte. Jeg kan også nu tydeligt se at pelsen på halen tynder ud og han fælder en del dernede omkring måsen. Generelt er han nu ret tyndhåret både i lysken samt op af mave og bryst.

Darwin er 10 år og det var på det samme stadie at Oscars symptomer forværrede sig i 2017.

Vi har en tid på mandag hos dyrlægen – da han endnu er på ferie. Her får Darwin taget en ny T4  prøve – denne gang fastende – dvs. uden at han i forvejen har fået noget medicin – så vi denne gang får det helt rigtige tal.

Udover det skal vi snakke med dyrlægen om fjernelse af de generende knopper/knuder han har rundt omkring på kroppen.

 

Darwin har opfundet en ny måde at klø sig på – han trækker sig frem ved hjælp af for og bagben – så han kan klø sin mave.

 

Darwin er begyndt at få kalvekød

by

Jeg kan ikke hitte ud af hvad der er galt med Darwin. Hans mave fungerer fint nok. Men han er ofte rød i lysken – og han har perioder hvor han kløer sig en del. I går fik han bidt hul på sin højre håndrod (den ekstra trædepude hunde har) så det havde blødt. Generelt bider/kløer han typisk sine ben og  slikker sig i lysken.

Som skrevet ved vi ikke hvorfor – men vi gætter på livet løs – det kan være hans skjoldbrusk kirtel – nogle hunde kan få problemer med huden grundet dette – eller det kan være maden han får – selvom han får mest hjemmelavet og den typisk består af kylling som er beregnet til menneske føde så kan man aldrig vide.

Jeg har derfor besluttet at han skal over på kalve kød en periode for at se om der kommer en bedring.

Han er begyndt at få det fra i dag og det blev spist med stor velbehag – derudover vil jeg skære endnu mere ned på tørfoderet og har faktisk i dag bestilt Lily’s kitchen breakfast hjem til beaglerne. Det var det foder vores Charlie fik den sidste tid han levede, da han ikke havde nogen særlig god appetit og dermed behøvede noget ekstra.

Zink indholdet i kalvekød er betydelig højere end det er i kylling og zink har en beskyttende virkning på huden. Kalvekød indeholder 4,3 mg zink pr. 100 g. hvorimod kylling indeholder 0,971 mg pr. 100 g.

Der er også en bedre fedt fordeling i kalvekødet samt at tryptofan er højere også.

Jeg har derfor i dag produceret en gang kalvegryde – som Oscar naturligvis også kan få af – har dog lidt kylling gryde tilbage som Oscar nok lige kan få spist.

 

kalvegryde in the making

1 2