Før jeg fortæller om svaret som dyrlægen kom med her til eftermiddag – så vil jeg som skrevet tidligere fortælle om den adfærd Oscar havde i forbindelse med dyrlæge besøget i fredags.

Normalt er det sådan at vi altid er to afsted med en af beaglerne – mig – Hr. Mand eller en af sønnerne.

Jeg er jo den primære person omkring beaglerne – det er mig der sørger for deres basale behov, pleje, gåture, mad  mv. – og det er mig der hele tiden er omkring dem – da jeg går hjemme hos dem i det daglige.

På grund af Covid-19 situationen har vores dyrlæge lavet nogle regler vedr. sin konsultation og her gælder det at der kun må være en person med sammen med hunden.

I fredags kørte jeg også med og sad med Oscar som jeg altid gør, når vi skal over til dyrlægen. Her kan jeg snakke og nusse ham og ordne verdens situationen undervejs, hvilket får Oscar til at slappe mere af.

Da vi kun måtte komme ind – en person blev det Hr. Mand da Oscar skulle løftes op på dyrlægens bord og min ryg er ikke god i øjeblikket. Jeg blev ude i bilen i mens.

Oscar får foretaget sin undersøgelse og blodprøver og så kom de ud igen – Oscar i fuld firspring og i lettere forvirret tilstand.

Hjemme igen falder Oscar hurtigt til ro – han går rent ud i dørken og falder i søvn.

Om aftenen fortæller Hr. Mand så hvilken scene der udspandt sig hos dyrlægen:

Efter at være kommet ind – bliver Oscar vejet og kommer ind i konsultations rummet. Her sætter han i et hyle kor uden lige – han både hyler, “snakker” piver, smasker og siger lyde Hr. Mand ikke har hørt magen til tidligere. Oscar ryster og skælver – hvilket han normalt aldrig har gjort – da jeg jo plejer at være i den anden ende.  Dyrlægen er både Oscar og Darwin trygge ved – men det hjalp ikke denne gang. Med andre ord ændrer han fuldstændig adfærd – FORDI jeg ikke er der.

Pointen bag den her “historie” er egentlig bare at fortælle – at vores hunde ønsker deres mest tætte mennesker på sig – og det her fortæller mere end ord, at trygheden fra det menneske er langt vigtigere end alt muligt andet.

Jeg kan også fortælle at den samme aften veg Oscar ikke fra min side – han lå klods op af mig – for jeg skulle i hver fald ikke forlade ham igen.

 

Alt er igen normalt – og Oscar var sig selv igen dagen efter – men det er meget tankevækkende – den her situation der opstod og det kommer ikke til at ske igen.

 

Oscar

 

Tilbage til svaret på blodprøverne:

Oscars T4 tal er fuldstændig normalt og ligger nu på 4,9 – hvilket måske nok er lidt i den høje ende – men han havde jo fået sin første pille den samme morgen inden han skulle derover. Så det kører forsat med samme dosis lige nu.

 

Hans urin prøve – var fin – ingen uklarheder og den var fin hvad væske angår – ingen sukker eller andet. Nyretallet er blevet pænere – heldigvis – så det nytter det jeg gør med hans kost. Samtlige indre organer har det godt og han har en fin væske gennemstrømning. Dyrlægen sagde at han ikke kunne være en finere senior – og det er ikke så tit han ser det.

Igen meget tankevækkende hvad den rigtige kost gør ved vores hunde. Hjemmelavet mad er altså vejen frem – og det meget lidt tørfoder beaglerne får betyder ingenting – da hovedmåltiderne består af rigtig mad.

 

rigtig mad er vejen frem