Der er gået 3 uger siden jeg fandt lopper på Oscar og Darwin.

Det er heldigvis kun gået i den rigtige retning – for fra dag 1 kom de begge på Program Vet – samt Capstar.

Program vet bruger man til at forhindre at der dannes nye lopper fra æggene på hunden – varigheden er 1 måned – så kan den fornyes hvis man ønsker at sikre en ekstra måned. Capstar bruges når der findes levende lopper på hunden – midlet gør at alle voksne lopper dør indenfor få timer. Udover det skal man stadig støvsuge – gerne hver dag i starten – senere kan man sprede det lidt ud – hvis ikke der findes nye lopper på hunden.

Der er i løbet af de sidste 3 uger fundet en enkelt eller to på en af beaglerne – og det har så betydet af de har fået en ny capstar – dette middel SKAL der gå 1 døgn i mellem at man giver. I vores tilfælde er der gået flere døgn.

Den seneste uge har begge beagler været loppefri – men jeg tror nok de de får endnu en program vet – her om et par dage – så vi lige får en ekstra måned.

Heldigvis er der mere tørvejr på vej – samt mere varme – og tørt miljø kan lopperne ikke lide – så jeg håber at vi i slutningen af april er helt loppefri.

 

Tiden er også snart inde til at tage nye billeder af beaglerne