Darwin er i fæld – det er faktisk utroligt at han er det, for normalt har han ikke haft eller fældet sin underuld gennem tiden. Han er en ret tynd pelset beagle i modsætning til f.eks. Oscar som nærmest har en bjørneskinds pels i forhold til.

Darwin har kløet sig den senere tid – og i dag besluttede jeg at gøre noget med pelsen – man skal lige huske på at hunde der har skjoldbrusk problemer oftere kan have problemer med hud og pels – så det er helt naturligt det jeg har tænkt var årsagen.

I dag blev han børstet godt og grundigt med furminatoren – som jeg har  forskellige typer af  – OG det var sandelig noget han var vild med. Darwin vidste ikke hvilket ben han skulle stå på for at blive børstet de helt rigtige steder.  Så vi havde lige en hyggestund – efter en MEGET blæsende kort gå tur i formiddag. Normalt børster vi altid beaglerne udenfor – men det kunne ikke lade sig gøre i dag med det stormvejr der har ramt os.

Og han lagde da en del pels som det ses på billedet

 

Darwins aflagte pels