Jeg er ikke tilfreds med udviklingen af Darwins Skjoldbrusk sygdom. Der er gået ½ år siden han fik konstateret lavt stofskifte. Tallet var ikke alarmerende – men det lå under spærregrænsen som man siger. I november var den steget til 1,9 – han får stadig samme dosis 1/4 pille om morgenen og ½ om aftenen i alt 300 mg forthyron.

Han har kløe i pelsen – og pelsen er generelt “en saga blot” – han er ret tyndpelset – men har dog aldrig haft særlig meget underuld – men dog en betydelig bedre pels end den vi ser nu.

Jeg overvejer nu et boost af immunforsvaret – men han skal også checkes hos dyrlægen og jeg regner med det kan ske sammen med Oscar – da jeg også skal have ham checket. Udover det er det jo vinter perioden og det sker ofte det at problemet kan eskalere om vinteren – det ser jeg hver vinter hos Oscar.

 

En tyndpelset Darwin hale med kik til halespidsen
marts 18 – her ser halen noget anderledes ud