Opdate på Darwin

Den 17/9 skrev jeg her på siden at Darwin havde haft et uheld med en tå på venstre forben.

Der gik ca 14 dage hvor han haltede markant – nogle dage mere end andre og han fik ind i mellem smertestillende. Vi gik også med ham alene så turen faktisk kun var så han kunne besørge sine ærinder – der var masser af ro og hvile, da han havde brug for det. Tåen blev blå/sort – som man kunne se gennem pelsen og han var bestemt ikke glad for at vi gjorde for meget med den.

I dag må jeg konstatere at han har fået en stiv tå – og jeg er ikke i tvivl om at det er en sene den er gal med. Han går fint afsted i starten af turen – men han gearer ned efter en periode og der ses stadig halten ind i mellem.

Sådan noget tager lang tid – men desværre er sådanne skader svære at gøre noget ved.