Monthly Archives: september 2019

Der er faldgruber overalt

by

Man skal virkelig være ekspert udi i kommerciel hundemad/foder. Man skal have en finger på alt hvad man vælger i forhold til ens hunds velbefindende og man skal være opmærksom på at foderproducenterne kan ændre deklarationen som vinden blæser. Man skal derfor aldrig stole på, at den “opskrift” der bruges bliver ved at være sådan. Foderproducenterne skal lave “deres” produkter så billige som muligt og det kan betyde at de for at holde priserne nede vælger flere urene ting, som kød, tilsætningsstoffer og fyldstoffer.

Jeg må dog sige at jeg i dag fik et mindre chok – da jg faldt over denne artikel.

Soy In Pet Foods: The Unwholesome Truth

 

Her faldt tiøren prompte for det kan meget vel være derfor Oscars T4 tal har været så svingene sidste år og først nu har stabiliseret sig – for han har jo fået tilskud af tørfoder fra blandt andet HILLS og vel og mærke foder hvori SOJA har befundet sig. I artiklen kan man læse at sojaolie “angriber” skjoldbrusk kirtlen så den ikke kan udføre sit arbejde og derfor har den dyrbare medicin Oscar jo får ikke kunnet gøre ret meget i den retning.

I dette indeværende år har Oscar fået mad hvori der absolut intet soja er og nu har hans T4 tal stabiliseret sig.

I samme åndedrag kan jeg jo ikke lade være med at tænke hvor meget Darwin også er blevet påvirket i negativ retning – da han jo har fået det samme foder.

Det gælder også for mennesker – jeg er selv et levende eksemplar på hvad soja gør ved din krop – da jeg har drukket en del sojamælk førhen. Der gik langt tid før jeg lokaliserede de symptomer jeg havde i kroppen til at finde ud af at det var soja der var årsagen. Så ja – det er noget man bør have in mente – det er et billigt produkt som findes i masser af ting.

Opdate på Darwin

by

Siden uheldet i mandags – går det fremad nu.

Darwin er så småt i gang med at gå ture igen. De første dage efter gik han kun kort – så han lige fik lavet det han skulle. Han har været på smertestillende frem til i dag – og i morgen vurdere jeg om han skal have noget.

I dag har han været eventyr lysten for han er gået med sammen med Oscar både formiddag og eftermiddag.

Poten ser bedre ud – men den ene tå er stadig hævet – men han støtter af på benet og vi må gerne se og røre poten – hvilket han absolut ikke ville have vi gjorde,  for et par dage siden.

Jeg tænker meget at det er en forvridning/overstrækning af senerne som er årsagen og det eneste der hjælper med sådan noget er smertestillende og ro – og ro har Darwin fået meget de sidste dage.

Darwin

Darwin har haft et uheld

by

Det skete i går (16/9-19)

Jeg var i haven med beaglerne ved ca. 13 tiden. Solen var fremme så jeg sad lidt derude mens beaglerne trissede rundt i haven. På et tidspunkt kom Darwin og satte sig mellem mine ben, som altid. Desværre var der en der gik forbi hegnet med en hund og den skulle jo lige følges til dørs som altid. Darwin havde det lange ben fremme og var nede med hegnet i løbet af et split sekund. Og her skete uheldet. Pludselig stoppede han op løftede det ene ben op i luften og så meget ked ud.

Da han begyndte at ville gå op til mig igen – kunne han ikke støtte på venstre forben.

Som eftermiddagen skred frem blev det værre og værre og hen under aften var poten over dobbelt så hævet som normalt. Vi fandt ud af at det var en af de forreste tæer. Darwin fik en gigtpille og kunne et par timer senere halte i haven og få tisset.

Darwins dårlige tå

 

Natten igennem har han sovet hos mig og til morgen kunne han selv gå ned af trappen. Han ville dog ikke ud – men spiste lidt morgenmad og lagde sig igen.

Jeg valgte igen at give ham smertestillende – for han havde jo ikke været på gaden siden dagen i forvejen om formiddagen. Derefter gik jeg med Oscar – så pillen kunne virke på Darwin.

Jeg fik Darwin i selen og fik ham ud. Han gik/haltede nogenlunde fornuftigt – den vigtige del var jo at han kunne lave nr. 2 og så skulle vi hjem ligeså snart han havde gjort det.

Jeg ser så i dag at den skadede tå ligesom er strakt mere ud i forhold til den anden tå. Poten er stadig hævet, men ikke så voldsom som i går. Jeg tror det handler om en seneskade – måske relateret til kloen på tåen – kloen er jo forbundet med senebånd til selve tåen og på billedet ser man en mindre blødning oppe ved kloen.

Jeg holder øje på det og ser hvordan de næste par dage forløber – ellers skal dyrlægen se ham.

1 år er gået siden

by

Oscar fik fjernet en knude i højre forben. Også dengang fik han renset sine tænder.

Det er gået uden problemer siden og Oscar har ingen men af operationen i forbenet.

Han har en anelse ardannelse – men det er blevet rigtig godt og pelsen er vokset fint henover. Han bruger benet normalt og der er ingen tegn på ny knude dannelse.

 

Oscars knude

nyre diæt

by

På grund af Oscars lidt forhøjede nyretal – har jeg læst en del op på tingene. Problemet er at der ikke findes ret meget på danske netsider og en egentligt nyrediæt som f.eks. et veterinær produkt – skal han bare IKKE have – længere er den ikke.

Det vrimler med råd og vejledning på amerikanske netsider med hjemmelavet mad udi nyrediæter – problemet er bare at der er forskellige meninger om det ene og andet – som kan skabe mere forvirring. Det har betydet at jeg har måttet tage lidt her og derfra.

Den allervigtigste del er at maden er så lav i FOSFOR som muligt – ligesom natrium af enhver art er bandlyst. Derefter kommer proteinet, som skal basere sig på ordentligt kød og her er det heller ikke ligemeget hvad man vælger. Med andre ord er tørfoder af enhver art strengt forbudt – da disse ikke kan dokumenteres være i orden.

Kylling/kalkun og oksekød er rimelige valg – Der må ikke forekomme fisk af nogen art i maden – på grund af tungmetaller.

Forarbejdet mad som bacon, pølser, skinke og lign. giver sig selv.

æg er også godt – men kun hviden må bruges.

Hytteost og fuldfed yoghurt kan anvendes i begrænset mængde

Bælgfrugter som ærter og bønner er bandlyst og de fleste grønne grønsager som spinat og broccoli.

Af kulhydrater kan man anvende – hvide ris – couscous, bulgur, perlebyg, boghvede. Kartofler skal der passes på med grundet det høje fosfor/kalium indhold – i så fald skal kartoflen skæres småt og koges godt igennem.

Man kan med fordel anvende suppen fra det kød man har kogt og gemme det og bruge det som sovs.

Udover det skal der tilføres Omega 3 fedtsyrer og KUN det – man kan købe fiskeolie der kun indeholder omega 3 fedtsyrer – ellers kan hørfrø olie bruges.

Man bør også tilføre  vitamin A og C til foderet. Dette fordi når hunden tisser mere så skyldes de vandopløselige vitaminer hurtigere ud af systemet.

A vitamin kan man evt tilføre via lidt kyllinglever en gang i mellem – INGEN svine eller Okselever må anvendes.

Jeg har her til aften fabrikeret en diæt hvor kødet er “fortyndet” med ris i dette tilfælde.

Opskriften kommer til at ligge under sider.

Svar på Oscars “knude”

by

Jeg har fået svar på Oscars “knude” som han fik fjernet for 1 uge siden.

Det var en FIBROM – og den var godartet. Jeg har fået diagnosen tilsendt af dyrlægen – med engelsk forklaring, via mail. Prøven har været en tur i Tyskland.

Der er faldet en stor sten fra vores hjerter og igen må jeg sige at jeg er rigtig glad for at den blev sendt ind – for nu skal jeg/vi ikke længere gå og spekulere over det mere.

Oscar har det godt – nu er det kun såret der skal hele op og jeg kan prise mig glad for at Oscar er så god – for han har ikke på noget tidspunkt interesseret sig for såret eller forsøgt at kradse sig – så det får al den fred og ro det skal have for at komme sig.

 

Oscars knude før operation

 

såret efterfølgende
1 2