Det er jo blevet sådan at når jeg nu har valgt at give mine beagler mere rigtig mad – så vil de jo også hellere spise det fremfor noget andet.

Med andre ord vogter de endnu mere over hvad vi spiser og i sær hvornår.

Om morgenen spiser jeg typisk min morgenmad ved min computer og her indtages eftermiddags kaffen også. Så er det jo at der er gået sport i at holde øje med hvad mor spiser – for måske har hun lige et eller andet beaglerne kan få?

Det er lidt træls – men omvendt så – hvad fa’en gør det ?

Så rutinen er blevet sådan at når jeg spiser ostemad (rugbrød) om morgenen – så bliver der lige lavet et ½ ekstra som beaglerne så deler sammen med mig.

Om eftermiddagen når kaffen indtages har jeg bevæbnet mig med nogle gode hundekiks som det er lykkedes at finde og som Oscar tåler rigtig godt. Så her får beaglerne sådan et par stykker mens jeg indtager min kaffe.

Det samme gør sig gældende om aftenen, hvis vi lige får et godnat snack – så kommer kiksene også beaglerne til gode.

 

vi venter på ostemaden

 

nøjj her er det sandkage
de gode kiks fra mera dog

Maj måned har ikke været så nådig hvad vejret angår – men vi er ude hver dag i den friske luft på vores gå ture – ind i mellem når vejret og solen tillader det så hygger Oscar og Darwin sig ude på græsplænen, hvor de ligger og soler sig.

 

Vores lave vindueskarm ud mod haven bruges også flittig når solen når om i løbet af eftermiddags timerne – så finder man Oscar og Darwin der.