Daily Archives: 8. marts 2019

1 år efter Charlie – hvad der videre skete

by

Som skrevet masser af gange – er Charlie en personlighed der ikke er til at komme udenom.

Han var en unik og meget smuk sjæl, som i den grad satte sine spor overalt i vores hverdag. Jeg er helt sikker på at det var skæbnen der førte os sammen i de første sommermåneder af 2007, hvor han kom op og bo hos os.

Allerede dengang mærkede vi at vi havde en meget unik sjæl i vores hus – og da han først var faldet til – ja så har der ingen vej været tilbage. Charlie er i allerhøjeste grad også kilden til at vi fik 2 beagler mere – nemlig Oscar og Darwin. Han har opdraget dem med største omhu og i stil med sin egen væremåde. I sær Oscar var utrolig knyttet til Charlie.

 

Og det er her vi må se tilbage – for hvad har Charlies bortgang haft af betydning for Oscar? Og for Darwin?

 

Der er ingen tvivl om at Oscar er den der har haft det værst. Han er en utrolig følsom type – lidt usikker når han er i ukendt farvand, og her behøver han stadig, selvom han nu er 11 år en guide der kan hjælpe ham igennem. Den guide var jo Charlie – og det er den rolle jeg har påtaget mig – og det har knyttet Oscar mere sammen med mig på en eller anden facon.

For Darwins vedkommende er det noget bedre – men han forsøger desværre ind i mellem at hakke på Oscar – sætte ham på plads, hvilket kan tage overhånd og vi så må skride ind. Darwin er ham der “fortæller” der er fare på færre og det kan medføre at han så sætter ekstra hårdt ind på Oscar når han blander sig – det kan ske i form af – at han snapper efter Oscar ud i luften – eller på gå tur – når de møder en anden hund de ikke kan lide og som ikke kan lide dem. Her kræves at vi skrider til handling og stopper Darwin. Heldigvis er han nem at dysse ned og snart er der olie på vandet igen. Jeg er ret sikker på at Darwin har luret at Oscar er en usikker type – men hvor det uheldigvis kan få for meget fart på for Darwin, når han så vil hjælpe ham.

Da Charlie endnu var her – så vi aldrig den slags – det var ham der gød olie på vandet – da han bare gik i mellem og splittede situationen op. Nogle gange “fortalte” han dem ved hjælp af sin stemme at de skulle opføre sig ordentligt – og så var der ro på igen.

Jeg har så adopteret den metode – ved at gå imellem dem og splitte situationen op – ligesom jeg meget kort og kontant bruger min stemme – som lyder “Slut”.

Det har taget noget tid – men jeg syntes det virker ret godt.

En anden ting jeg har bidt mærke i – er at Oscar på en eller anden måde ser op til Darwin, som han gjorde med Charlie. For Oscar kan blive ret ked af det hvis en af os går tur med Darwin og han er “alene tilbage” – så der er knyttet et andet bånd mellem de to og det ligger ofte og sover eller hviler sammen. Det var førhen Charlie og Darwin der gjorde det.

 

Udover det har jeg bevaret hverdagen så meget som muligt, som det var dengang Charlie stadig var her. Det almindelige trummerum har været bedst for Oscar og Darwin. Nogenlunde faste måltider, gå ture, hvil, leg, i haven mv.

Man spørger tit om hunde glemmer det der har været – til det kan jeg klart sige NEJ – det gør de ikke. Hunde sørger ligesom os mennesker og et eller andet sted har de erindringer, lugte, oplevelser som minder om det der har været. De husker også hans navn – for de reagerer stadig på navnet Charlie. Både Oscar og Darwin har snuset til Charlies urne og jeg er helt sikker på at de godt ved hvad der var.

 

Jeg håber jeg også i fremtiden kan bevare stillingen mellem Oscar og Darwin – de har det super med hinanden og de sloges aldrig – det er bare de småtterier som jeg nævner længere oppe og som jeg har en god styr på.

Jeg er derfor også kommet frem til at der ikke skal en ny beagle ind i flokken, som det er nu. Jeg er bange for at Darwin ikke helt ville kunne håndtere det. Mine beagler vil derfor falde naturligt fra – når tiden er inde og vil ikke blive erstattet. For som man siger ingen eller intet – kan erstatte det som de er/var.

 

Beaglepack

Charlie

by

I dag er der gået 1 år siden vi pludseligt og uventet mistede vores Charlie.

Minderne om ham er stadig meget levende – han er med i vores tanker en stor del af tiden og vi snakker stadig meget om ham.

Han var – som jeg har skrevet tidligere – en personlighed man IKKE kommer uden om – en virkelig unik og smuk sjæl.

 

I dag står han urne stadig på mit skrivebord – men har nu fået selskab af to billeder jeg har fået lavet specielt.