Monthly Archives: februar 2019

Derfor har Oscar og Darwin ikke halsbånd på

by

Herhjemme har ingen af vores beagler halsbånd på. Grunden er den at de kan komme til at hænge fast i noget – tænker stadig med rædsel på den beaglehvalp der blev hængt i et dørhåndtag, fordi den havde halsbånd på –  eller når de leger kan de få kæben i klemme i den andens halsbånd. Og det var hvad der præcis skete i dag efter vi havde gået tur.

Jeg var ved at hænge mad op til fuglene i troldhasslen – mens Oscar og Darwin havde en fest – med at løbe rundt og lege. Men pludselig skreg Darwin og jeg ser med det samme han er i klemme i det adaptil halsbånd Oscar pt. har på. Jeg havde jo en saks i lommen – da jeg var i gang med fuglemaden så jeg kom straks til og fik klippet Oscars adaptil halsbånd over. Darwin er OK – han var jo fri meget hurtigt – han har spist efterfølgende og ligger nu og sover.

 

Populær mad

by

Populære godbidder (hjemmelavet naturligvis) – Næste gang skal jeg vist producere 2 plader 🙂
Vi er nede på højest 1 tørfoder måltid nu – da Oscar og Darwin næsten er kørt ud af tørfoder.

Udover det får beaglerne nu kun hjemmelavet mad og de stortrives på det.

Jeg må sige at selvom det selvfølgelig koster tid og penge så er det langt hen af vejen, det bedste for ens hund. Jeg gjorde det jo for flere år siden da jeg havde min første hund (dalmatiner) – så fik jeg Charlie og fik tudet ørerne fulde af at de skulle spise tørfoder, for ellers fik de et kort liv og at man (jeg) ikke ville være i stand til at sætte et ordentligt måltid sammen så de kunne fungere.

Når jeg i dag ser tilbage – så har mine beagler aldrig fejlet mere med sygdomme og andre helbreds ting end da de blev foderet på tørfoder!! – Jeg må derfor erkende at jeg er et levende eksempel på at det er noget nonsens – for selvfølgelig kan du fodre din hund med rigtig mad – det gør du jo også med dit barn – så hvor svært kan det lige være.

Heldigvis nåede Charlie at få sin del af den hjemmelavede kost – men jeg er slet ikke i tvivl om at den kræftsygdom han fik og som i sidste ende tog livet af ham – skyldes at han gennem det meste af sit liv fik tør foder.

Hvis tiden er med mig – og jeg beslutter at få hund igen – måske – ja så er jeg ikke i tvivl om at den naturligvis skal have rigtig mad fra starten.

 

Fælde periode

by

Har en Oscar mand der er i kraftig fældning 😮
Det er simpel hen helt vildt som han smider sit underuld nu. “Kraven” – flankerne (siderne) ned af ryggen – ved halepartiet (måsen) og selve halen. Til formiddag har jeg redt en hel trøje af ham 😱

Billedet er bare et udvalg af det hår jeg har “revet” af ham

 

 

Efterfølgende kostede det en lur og han har stadig meget pels endnu

 

Hjemmelavede godbidder

by

Som skrevet tidligere er jeg i gang med at udfase tørfoder mere og mere. Det er ikke ret meget tørfoder Oscar og Darwin får mere – men ca. 2 gange om dagen får de lidt – ellers er hovedmåltiderne det mad jeg selv laver.

I dag har jeg lavet godbidder til dem bestående af Delibest kødpølse – smag Hestekød. Da jeg havde to liggende som udgår til april.

Jeg skar pølsen ud i mundrette godbidder og smed det op på en bageplade. De bagte ved 150 grader (varmluft) i ca 50 min. Derefter slukkede jeg for ovnen og lod dem stå yderligere 15 min.

I mens det foregik blev der holdt skarp øje med det hele af Oscar og Darwin, som jo lige fik et par smags prøver – både før og efter processen.

De er godkendt!!

 

 

 

Man ligger som man reder

by

Man ligger bekendt som man reder – siger ordsproget. Og det var lige hvad der skete her til formiddag. Efter gåtur i det dejlige vejr – var beaglernes nye kurve ankommet og dem gik jeg i gang med at sætte op.
Der fandt et helt show sted efterfølgende – for det var en svært utilfreds Darwin der inspirerede den nye kurv. Han gøede, og hylede i et væk – mens han svært utilfreds forsøgte at ligge tæpper mv. i de rette folder, så han endelig kunne ligge sig.
Oscar vidste ikke helt hvad han skulle gøre og stod længe bare og gloede på nyanskaffelsen. Omsider besluttede han at sætte forbenene op i kurven – stod lidt – og begyndte så at gå rundt i ring – inden han lagde sig på sin helt egen facon  

1 2