Oscars fordøjelse har altid været en kilde til problemer op gennem hans levetid. Nogle gange har det fungeret i nogen tid – for så pludselig at gå i modsatte retning. Hver eneste gang jeg har skiftet foder er det fået fint i en periode – for så at blive ekstremt dårligt. Oscar har en dårlig tyktarm og med tiden sikkert også en doven tarm. Det er der jo ret mange der har også mennesker – så deri er der jo ikke noget særtilfælde her. Det har bare været rigtig svært at få til at fungere på Oscar – da han jo af gode grunde ikke kan sige noget – så har man måttet gætte, gange og dividere – og prøve det, eller det – ja den historie er lang.
Så fik kan en syg skjoldbrusk kirtel og måtte i medicin behandling. I det tilfælde gik hans tarm system helt agurk og selvom medicinen hjalp, så gik der altså en rum til med at få orden på det hele. Al det her er også grunden til af beaglerne i dag mest får hjemmelavet mad, for det er det Oscar fungerer allerbedst på – “ren” mad uden alle mulige tilsætninger.
I december sidste år fik han for alvor problemer med analkirtlerne – de udviklede over Julen sidste år bylder – som han måtte i bedøvelse for at få kureret. Hele januar måned gik med at få analkirtlerne i orden – for det formelig flød fra dem og sårene ville ikke hele op. Det er kommet og gået siden og jeg har haft øjne tæt på hans mås, så jeg kunne skride til handling hvis der var anløb til noget. Jeg tror Oscar har haft byens reneste mås – for han blev vasket af med særlige fugt servietter og smurt med morgenfrue salve bagefter. Morgenfue salven er i det hele taget et must her hos os for det hjælper på rigtig mange ting og har kunnet holde rødme og hævelse nede på Oscars mås.
Men stadig var det ikke godt nok og i september måtte dyrlægen klemme anal kirtlerne ud – det var ren betændelse der kom ud og Oscar måtte igen på antibiotika. Antibiotika er ikke godt for systemet og laver en masse “ulykker” i mave/tarm systemet og efterfølgende koster det igen at få fordøjelsen på rette køl. Der skulle GØRES noget og det meget snart.
Så ville skæbnen at jeg tilfældigvis faldt over en netside hvor der var flere beagler med den type problemer og her havde en af løsningerne været at give et bestemt tilskud som hedder:
GLANDEX
Jeg gik på jagt efter det – fandt det og købte det hjem. Det har Oscar nu fået igennem 1 måneds tid – og aldrig har han set pænere ud bagi. Jeg vasker stadig med servietterne og smører ham – men han er fin bagi. Ingen antydning af rødme og hævelse. Udover det har Glandex stabiliseret hans efterladensskaber, de er blevet mere formfaste og ensartede (for nu at bruge de udtryk) – desuden kommer han af med noget – i stedet for de klatterier som til sidst ledte til diarre/blød afføring. Grundlæggende er min anbefaling at man “vasker” sin hund bagi når den er færdig med sit toilette. Darwin får det også gjort og hans mave er fin stabil (han har jo heldigvis ikke sine analkirtler mere) Man kan købe sådan nogle all round våd servietter til de fleste formål. Jeg tørrer og beaglernes øjne og ører med dem.
Og hvad er så GLANDEX? Jo det er et tilskud som består af Græskarkernemel/granulat – udover det er der forskellige tarmbeskyttende mælkesyrer bakterier i. Oscar får de såkaldte soft chew (godbidder) og han skal have 2 om dagen, som han får hver dag sidst på formiddagen. Han elsker dem så meget at han spiser dem først når han får mad serveret – ud over det skal jeg ikke tage låget af dåsen for så kommer han styrtende 
Det betyder at jeg igen kan anvende lidt tørfoder til Oscar – som han jo elsker. Han elsker når vi smider det ud på græsplænen så han kan rende og finde det – og så får han lidt tørfoder sidst på formiddagen og igen hen under aften – takket være glandex, som nu er med til at holde hans mave, analkirtler og fordøjelse i orden. Det er et dyrt produkt – men hellere det, end alle de dyrlæge besøg hvor han enten skal i bedøvelse eller have antibiotika – det vil jeg ikke byde ham med den alder han har nu.
