Bio nedbrydelige hundeposer

Jeg reklamer sjældent for produkter – men denne her vil jeg alligevel slå et slag for.

Vi lever jo i en verden hvor vi alle opfordres til at passe på vores verden – i sær plastik er ret meget oppe i tiden i øjeblikket. Det gælder også vores hundeposer som vi bruger en del af her i huset hver dag. Jeg har hidtil brugt biobag poser som er lavet af majs fibre – og dem har jeg været rigtig godt tilfreds med. Nu er jeg jo løbet ind i problemer med mine hænder som ikke altid fungerer så godt og på dårlige dage er det svært at håndtere poserne da de ofte er svære at åbne op når mine fingre lever deres eget liv. Jeg har derfor været på jagt efter en erstatning og fundet dem her hos zooplus

Poserne ligger i æsker med 4 ruller af 15 poser. Poserne er meget nemme at håndtere da materialet er meget blødt i det – lidt over a la silikone agtig – lige noget for mine dårlige fingre

Et andet plus er at de er rullet om en pap rulle og ikke som vanlig af en plastik rulle. Pap rullen håndteres som pap til genbrug ligesom æsken.

Selve posen er god stor og MEGET nem at binde knude på – ligesom den enkle pose rives let af rullen.

Poserne er desuden prisbillige i forhold til almindelig plastik poser – desuden skåner de vores omverden. Poserne er lavet af majs og derfor nedbrydelige og komposterbare.

 

 

Kan købes hos   https://www.zooplus.dk/