Opdatering på Oscar

I forrige skriv her på siden bringer jeg en advarsel på nogle godbidder – og det handler om fedt indholdet i foderet.

Det er nemlig som følge af det Oscar blev syg for et par dage siden. Op til at hans tarmsystem står af – havde både han og Darwin fået lidt godbidder af Orijens duck treat (3 poser med 92 gram i hver pose – koster den nette sum af 250 kr)

Udover det har de også fået godbidder af Deli best “grillet” lamme kød.

Orijen indeholder – og hold fast – 37% FEDT

Deli best – indeholder – 26% FEDT

Til mit forsvar skal jeg sige at på sælgers side STÅR der intet om fedt indhold – blot at de begge indeholder en stor protein %

På Orijens pose er indholdsfortegnelsen dækket til at en tysk label – hvor man med meget styrke i brillerne kan læse med små bogstaver hvad det indeholder – det samme gælder Deli best – her står det også så småt at et godt forstørrelses glas skal frem.

Opklaringen kom da jeg gik på foderproducenternes hjemmesider – ALT – simpel hen ALT skal man bare have styr på. Hvis man ikke er ekspert, eller ikke læser op på tingene – så er der ikke mange der ved at Orijen produceres af Canadiske Champion food.

 

Intet under at Oscar blev syg – for han blev massiv syg ud af den blå luft. Hans opkast og diarre ophørte først omkring midnat d. 1. juli – hvor det begyndte ved 15 tiden om eftermiddagen. Han havde massive smerter i og omkring bughulen og jeg var virkelig bange for at han var blevet forgiftet. Det var han så også – kan man jo godt sige – han var nemlig forgiftet med høj FEDT indhold – som jeg ikke anede noget som helst om, på daværende tidspunkt. Det har jeg dermed brugt et par dage på at opklare (igen)

Oscar har – og har altid haft en utrolig sart mave – men efter hans stofskifte sygdom er han tarmsystem endnu mere sart. Hans Bugspytkirtel, Lever og Galdeblære – har produceret så meget galde, enzymer og væske – at hans tarm system ikke har kunnet være med – når fedt % bliver meget høj så kan hans mave ikke nedbryde det – resultatet er massiv opkast og diarre.

Jeg har idag pakket de resterende poser af det omtalte foder i en pose som bliv er kørt væk og doneret til maxi zoo – håber ikke andre hunde så bliver forgiftet!  – men kassere det i skraldespanden – det nægter jeg med alle de penge det har kostet.

 

Oscar er ovre det igen, han er stadig træt hvilket jo ikke er så sært – han spiser igen normalt og hans mave er på vej i bedring. Han er nu på sit vanlige foder og der bliver han nu – jeg er færdig med at “være ekstra god” ved mine beagler. Fremover vil jeg lave deres godbidder selv.

Darwin har været heldig – men hans afføring har båret præg af, at være mere grønlig/fedtet – så det har været på et hængende hår, at han undgik det samme som Oscar. Darwins mave er generelt stærkere end Oscars – i sær nu hvor han ikke har sine anal kirtler mere.

 

Oscar og Darwin