I dag er der gået 2 måneder siden Charlie døde. Og ja – jeg indrømmer i den grad at han er MEGET savnet.
Alle steder – hvorend jeg vender mig er han stadig nærværende – specielt her i huset. Godt nok har jeg fjernet hans halsbånd – snor og sele – men det er stadig her i huset. Oscar og Darwin drikker stadig vand af den samme vandskål som Charlie også brugte – og hans bur står her stadig i stuen – jeg har ikke kunnet tage mig sammen til at få det sat væk. På et tidspunkt vil det ske – men indtil da forbliver det at være som det altid har været.
Så sent som i dag fandt jeg under oprydning i vores “roderum” en af hans jakker som han ofte brugte når det var koldt. Minderne på facebook popper op i ny og næ med billeder af ham – at der var hændt denne begivenhed i dag for x antal år siden. For nogle dage siden kom jeg til at se en video af ham som jeg optog op under Jul sidste år – og ja så brød jeg sammen. Så jo han er stadig meget nærværende. Jeg “ser” ham i mine tanker og han er i mine tanker hele tiden.
Jeg ved han ikke er mere – så mere end ord kan beskrive er jeg glad for at han stadig huserer i min erindring.