Darwin 8 år

Vores Darwin – Famous Joker Charity Spring Runner – bliver i dag 2. Påskedag  8 år

Darwin kom til verden Langfredag d. 2-4-2010 og da vi 7 uger senere valgte han skulle være vores – har vi ikke set os tilbage siden.

Han er lavinen og hvirvelvinden i vores hverdag – for han er en beagle med krudt i måsen og altid med på et eventyr.

Vi har nu kun Darwin og Oscar tilbage i vores beaglepack – men de to er mere gået hen og blevet mere pot og pande, efter vi mistede Charlie. Oscar er jo roligheden selv – han er den der rolige klippe som finder sig i alt – hvor Darwin har mere skred i sig – så generelt passer de to godt sammen, da Oscar nu mere og mere skrider til handling og viser sig som “leader of the pack”. Jeg tror og håber – at som tiden går – at de vil få en del glæde af hinanden. Alt det vil jeg komme mere ind på senere.

I dag fejrer vi Darwins fødselsdag i strålende solskin – så der skal tages flere billeder af ham i løbet af dagen.

Til morgen lykkedes det lige at få ham til at stå stille så jeg kunne tage dette billede.

 

Darwin 8 år