Daily Archives: 11. april 2018

Darwins betændelse (opdate)

by

Den 5/4 var Darwin ved dyrlægen med et ret betændt forhuds problem

Da så det sådan her ud

Darwins betændte forhud

 

Jeg fik antibiotika til 5 dage og det sluttede han med i går. Det er ikke helt i orden og vi holder skarpt øje på “manden” for hvis det bluser op igen skal jeg gerne kunne få fat i dyrlægen inden weekenden.

 

Der ser sådan ud nu – der er stadig hævelse dernede. Darwin tisser fint og det er et egentlig forhuds problem – måske forårsaget af en rift.

 

Darwins forhud

Loading

Hvad der videre er sket

by

I kølvandet på at vi mistede Charlie – har jeg brugt noget at tiden på at observere på hvordan Oscar og Darwin har taklet – at Charlie ikke er her mere.

Jeg skal med det samme sige – at jeg naturligvis ikke helt kan afvise at min og familiens sinds stemninger kan spille en rolle i visse sammenhænge – for Charlie har været ualmindelig svær at miste – han er jo ikke noget vi kan komme udenom eftersom han har været en stor del af vores hverdag gennem mere end 10 år og så mange år smider man ikke bare ud af vinduet. Jeg har forsøgt at lave så godt et billede af Oscar og Darwin og det vil jeg nu berette lidt mere om.

Jeg har noteret de mest vigtige ting som jeg har set og bemærket

8/3-18 – Charlie dør pludselig mellem 21:15-21:30 tiden om aftenen. I løbet af aftenen hvor Charlie bliver tiltagende dårligere – holder både Oscar og Darwin sig på afstand af ham. De er begge usædvanlig stille – det ses i sær hos Oscar, da han ikke som vanlig “forlanger” at komme ud midt på aftenen. Da min mand og søn er hjemme igen efter dyrlægen og hvor Charlie er død – Oscar og Darwin var ikke alene – da jeg valgte at blive hos dem –  da er de forvirrede og kan ikke lige finde ud af det. Vi henter vores ældste søn herud og da han kommer – bryder han helt sammen og det får Darwin til at gå i gang med at “dæmpe ham” – Det gør han ved at han søger hans selskab – som om han forsøger at trøste ham på en eller anden måde. Oscar er forvirret og kan ikke lige finde ro nogen steder. Min mand tager begge beagler med ud i haven og de får lidt mad efterfølgende. Hele natten igennem – viger Darwin ikke fra min side. Oscar er hos vores yngste søn i hans værelse.

 

9/3-18. Den følgende morgen – da jeg som vanlig går i haven med Beaglerne – går det helt op for mig at Charlie ikke er der mere. Jeg bryder sammen ude i haven, hvor jeg har en ordentlig tudetur og så sker der noget meget sælsomt – Pludselig sætter Oscar igang med sirenen – han skiftevis tuder og halser op og ned i tonerne og det får Darwin til at gøre det samme. Både Oscar og Darwin står skulder ved skulder mens de sender den her “tudekoncert” ud – det står på i lang tid – flere minutter – og så stopper det lige så brat som det startede. Jeg bliver helt mærkelig tilpas – det virker som en slags afsked på en eller anden måde.

Efterfølgende går vi ind og beaglerne får mad. De ligger sig og slapper af. Jeg beslutter at rutinerne forsætter så jeg går med dem på skift som altid – men dagen igennem er de stille og de begynder at opsøge de steder hvor Charlie ofte lå når han hvilede.

De følgende dage holder jeg gang i rutinerne – med gå tur – fodring – og lign. – Oscar og Darwin er stadig præget af forvirring – men er blevet mere opsøgende på hinanden og på os. Charlies kurve som han lå i, står stadigvæk og her ligger både Oscar og Darwin – for at de stadig kan have duften af ham.

Efter 4-5 dage tager jeg Charlies kurve væk og Oscar og Darwin får rene ind med rene tæpper i.

14/3-18: Forvirringen der prægede Oscar og Darwin er ved at tage af – men de forsætter med at søge mere sammen – ligge sammen ovenpå buret f.eks. – samt lege lidt i haven.

17/3-18: I vores have står der en større snebusk. Den havde Charlie for vane at gå rundt om – inde under de nederste grene – han kunne åbenbart lide at få sig en kløtur på den måde. Busken har dog også facon efter hans “behandling” – og den morgen ser jeg at Darwin nu begynder på det samme. At gå rundt om busken og lade de nederste grene om at “klø” ham på ryggen. Jeg er spændt på om det forsætter?

Både Oscar og Darwin er mere legesyge end ellers. Det begynder at gå op for mig at de har vidst – mere end jeg – at Charlie var syg. Det er også min opfattelse set i bakspejlet at de har været mere rolige i forhold til Charlie – specielt set i perioden fra jul og frem til hans død.

 

21/3-18 – Jeg oplever mere og mere at Darwin bliver krads når nogen/noget passerer på fortovet udenfor hæk og hegn.  Han kan finde på at snappe efter Oscar, hvilket er set i perioder – OG det må han IKKE.  Han har jo været vant til at når han “kaldte” på den her måde, så kom Charlie og gød olie på vandet. Det var Charlie der i forhold til Oscar og Darwin holdt orden på det hele. Han skulle nok “fortælle” dem at de ikke opførte sig ordentligt. Jeg beslutter at det nu er MIN opgave – så jeg træder ind mellem Oscar og Darwin og fortæller med et NEJ – at jeg ikke vil have det her – og er der noget Darwin altid har været god til så er det ordet NEJ. Han stopper øjeblikkeligt og alt er igen i orden. Jeg roser begge beagler – kalder dem til mig og vi laver en øvelse hvor de så får en godbid.

 

Sådan passerer de fleste dage i marts. Efterhånden som tiden går, virker både Oscar og Darwin sig til at have affundet sig med det “nye”. Hver gang Darwin bliver krads og “kalder” på hjælp – så er jeg der lige med det samme og stopper det. Jeg håber med tiden at ordet NEJ vil være nok til at stoppe løjerne.

 

5/4- 18 – vi skal til dyrlæge med Darwin og da vi kører sker der noget uventet – for Oscar går fuldstændig ud af sit gode sind – han gør og “græder” er er meget ulykkelig. Det får yngste sønnen til at komme til og vi snakker lige om, han ikke lige kan tage sig lidt af Oscar, hvilket han vil gøre. Jeg tænker at Oscar sikkert er mest præget.  Han er en ret følsom blød personlighed. Han har jo haft en anden beagle hos sig i de forskellige situationer hvor vi ikke lige har kunnet være der, f.eks. skulle til dyrlæge med en af de andre to. Så jeg skal nu igang med at finde ud af om han rent faktisk har det svært med at være alene? – Jeg tror det dog ikke helt – men at det her “bare” handlede om selve situationen. Deri ligger den næste gåde der skal løses.

7/4-18 – Jeg har de seneste dage lagt mærke til at Oscar er begyndt at opsøge Darwins bur når beaglerne har fået mad (det får de altid i deres bure) – for at se om han skulle have efterladt nogle krummer (man er jo en beagle). Dette gjorde Oscar hos Charlie – men aldrig hos Darwin. Når Charlie forlod sit bur – kunne man finde Oscar derovre – den vane har han nu genoptaget – bare hos Darwin.

11/4-18 – Igen i dag til morgen tager Darwin runden om snebusken. Jeg håber han vil holde den i facon – det er lidt en sjov ting at Charlie gjorde det – og han gjorde det altid om morgenen når han kom ud efter natten – jeg håber Darwin vil forsætte – noget kunne tyde på at han har aflæst og lært nogle ting af Charlie.

 

11/4-18 – Opdatering. Vi snakkede lige sammen omkring spisebordet til aften da jeg kom i tanke om at jeg egentlig har glemt en ret vigtig detalje. Detaljen går på at Oscar og Darwin generelt er blevet mere potte og pande med hinanden. Det skal forstås sådan – som jeg også nævner længere oppe at de ligger mere sammen, leger sammen og generelt er ret meget på hinanden – som episoden med Oscar også viser at han blev helt ude af den da Darwin skulle til dyrlægen.

Min søn fortæller i den forbindelse at når han skal ud om natten med Oscar – sønnen spiller en del computer i nattetimerne – så oplever han mere og mere at Darwin følger med ned når Oscar “forlanger” at komme ud – det er ellers normalt noget Darwin ikke gør, da han passer sin plads ved siden af mig i min seng (han sover gerne under dynen hos mig)

Det er ikke noget der sker hver nat – men ind i mellem – ligesom Darwin nu også går med Oscar ovenpå til sønnens værelse i dagtimerne, når han (sønnen)skal drikke/spise. Førhen rørte det ikke Darwin – han blev mere på sin plads i stuen hos mig.

 

Overordnet kan man sige – at Charlies død ikke har været slem for Oscar og Darwin. Ikke på samme måde som det har været for os med to ben, for vi vil aldrig glemme ham. Og det skyldes jo at vi er mennesker og de er dyr. Dyr tænker og handler på helt andre måder end vi mennesker gør. Dyr lever i nuet og det er det eneste de kan og har brug for. De tænker ikke på fortid og fremtid og hvis nu og hvad nu – som vi gør. Vi skal passe på med ikke at menneskeliggøre vores hunde – men se dem som de dyr de er – vi kan faktisk lære en del af dem. Om De (Oscar og Darwin) et eller andet sted “tænker” på Charlie? Hmm det er muligt og det tillægger jeg en ting som jeg fandt sælsom hos Charlie. Charlie havde jo haft en familie før os og i den familie havde de et lille barn – som sikkert har brugt barnevogn. For den første tid vi havde Charlie – da reagerede han ret meget hver gang der dukkede en barnevogn op – løftet hoved og hale, som om han forventede noget han kendte? – Jo et eller andet sted har det noget som vækker visse instinkter i dem – det er jeg ret sikker på. Jeg er også ret sikker på at hvis jeg stak noget af Charlies duft i næserne på Oscar og Darwin så ville de reagere på det – på samme måde som jeg f.eks. ser et billede af min far – så vil man huske det hele.

 

Beaglepack

 

Loading