Charlies død – den første måned efter

I dag er det præcis 1 måned siden vi mistede vores Charlie mus.

Den måned har været hård at komme igennem – for vi savner ham uendeligt meget.

Der er blevet tomt på en anden måde – og livet går selvfølgelig sin gang som altid. Jeg passer Oscar og Darwin og ser til at deres behold bliver opfyldt på alle måder – altså nøjagtig som før. Men så er der alligevel den forskel at der nu “kun” er to der skal på gå tur – to der skal have mad – to der skal soigneres – to der skal have rene tæpper i kurve og bure – ja listen er lang.

Charlie er konstant i mine tanker – lige fra jeg vågner om morgenen og til jeg falder i søvn om aftenen. Vi har mistet et familiemedlem og jeg ved af erfaring at det bliver lettere som tiden går – selvom det er svært at tænke sådan, lige nu. Charlie var min sjæleven – han vidste lige præcis hvornår han skulle sætte sig hos mig – når tingene ikke gik som de skulle for mig. Jeg har sågar oplevet at han har vækket mig om natten når mit blodsukker gik lav – så for mig var han unik på en hel særlig måde.

Vi har intet ændret – Charlies bur står stadig, som det har stået de sidste over 10 år. Planen er at det skal tages væk – men jeg er ikke klar endnu. Jeg har dog fået lagt hans sele, halsbånd og snor til side – men ikke længere væk end det kan hentes frem. Hans røde hurtta frakke ligger også stadig fremme i det værelse vi bruger til den slags.

Det eneste helt tydelige tegn er urnen der står på mit skrivebord og som vidner om – at han ikke er her mere.  Jeg har fået en vis ro over Charlies urne – men også et sted hvor jeg bare kan sidde og mindes ham – det har vi alle brug for – vi har alle hver vores behov, for at mindes og snakke om ham. Vi snakker generelt meget om ham og det tror jeg er sundt – at få vendt det hele, så det bliver lidt nemmere at bære bagefter.

Med andre ord – så går livet videre og vi følger med – nu handler det primært om Darwin og Oscar og deres videre liv. De har også mistet og det kan mærkes et eller andet sted. Det kommer jeg nærmere ind på senere.

 

Charlie
Charlie
Charlie
Charlie
Charlie

Darwin ved dyrlæge

Det er åbenbart at vi er inde i en stime – for i dag måtte jeg akut til dyrlæge med Darwin. Han havde over de sidste 2 dage fået en tydelig irritation i de nedre regioner og hans penis var temmelig ophovnet og irriteret. De seneste to dage har han lækket urin – specielt om aftenen når han lå og sov i sin kurv. Dog kom han nemt nok af med urinen – så det var lidt af en gåde.

Det kunne jo være ingenting? Det kunne være en blærebetændelse? Det kunne være en kraftigere forhuds betændelse?

 

Til morgen så det sådan ud

Darwins nedre dele

 

Jeg besluttede – da hans adfærd viste at han var tydelig nedtrykt – hængende hale – at jeg ville give dyrlægen et ring. Jeg kunne komme med ham 11:20 – så jeg fik travlt med at kalde manden hjem – da jeg jo skulle bruge bilen. Det er heldigvis så fleksibelt her i huset at manden så kan arbejde hjemmefra.

Jeg fik i en fart tabbet lidt urin fra Darwin – for det kunne jo være at dyrlægen skulle bruge den –  det er næsten altid sådan at når man ikke har en med – så skal de bruge en – det kender vi vist alle til – og ofte når man så har den med skal den ikke bruges – det sidste blev tilfældet.

Darwin fik undersøgt sine nedre regioner og han fik taget temperatur – som var normal. På grund af – at Darwin havde slikket sig lidt rigeligt mente dyrlægen der var opstået en irritation som havde skabt en betændelses tilstand. Det kan være han har haft en lille rift der så er blevet øm – og så forsøger hunden at dæmpe den ømhed og så udvikler der sig andre ting i kølvandet.

Darwin fik en sprøjte med antibiotika og jeg fik antibiotika med til de næste 5 dage. Udover det kunne jeg bruge Cothivet (sårspray) til at holde ham væk fra området. Det blev nødvendigt allerede da vi kom hjem – hvor jeg så kom Cothivet på et stykke køkkenrulle og tørrede Darwin af i de nedre regioner – og så kunne han holde sig fra det.

Jeg håber medicin behandlingen kommer Darwin til hjælp. I al fald er jeg glad for at jeg kom derover med ham.

 

I samme forbindelse fik jeg vist dyrlægen et billede af Charlies urne – som han ikke selv nåede at få set. I dag er det præcis en måned siden vi mistede Charlie