Vores elskede Charlie er ikke mere

Vores smukke –  engleblide og unikke Charlie døde pludselig omkring 21:30 tiden 8/3-2018

Det var en helt uventet og vi er i chok allesammen – knuste og meget ulykkelige.

Charlie havde skrantet et stykke tid – han var ikke helt længere den Charlie vi kendte – men han forblev at være sig selv til det sidste. Kroppen forfaldt langsomt. Han tabte en del vægt – i sær muskelmasse og appetitten kunne ligge på et meget lille sted.

Det er enormt svært at skrive dette indlæg – for han var her jo lige for lidt siden.

Han var i sandhed en Ticket to trust – som var hans stambogsnavn – en smuk sjæl på alle måder. Jeg tror ikke jeg har mødt så unik en personlighed som ham – og kommer aldrig til at møde hans lige igen.

Jeg kan ikke afsløre hvad han døde af – blot at det gik rigtig stærkt. I går eftermiddags var han sågar livet lidt op – men hen på aftenen blev han meget dårlig – og han døde faktisk på vej til dyrlægen. Heldigvis var vores egen dyrlæge på vagt – så det var den bedste del af det, når det nu skulle være.

I skrivende stund befinder han sig hos dyrlægen. Charlie vil blive kremeret  og vi vil få hans urne tilbage. Urnen vil befinde sig i vores hjem, til vi beslutter at vi er klar til at give slip på ham.

Hele familien – mig, min mand og ikke mindst vores to sønner er fuldstændig knuste over tabet af ham. Oscar og Darwin er nu tilbage af vores beaglepack. Der er ikke  lige nu noget der tyder på at de er påvirket – det vil den nærmeste tid vise.

Charlie – det allersidste billede – taget den 25/2-18

 

Loading