Måned: februar 2018

Oscar 1 år efter

Der er nu ca. gået 1 år siden Oscar fik konstateret ekstremt lavt stofskifte.

Han var meget syg af det dengang og det var mig selv der tabte tålmodigheden og bad dyrlægen teste Oscar for det. Oscar havde alle symptomerne og i sær hans meget dårlige mave – samt at han tabte den del pels på bagparten gjorde udslaget.

Dengang kunne han dårlig nok gå – han orkede det ikke og gå ture blev begrænset til haven. Han var udover det ekstremt kuldskær og havde ingen glans i øjnene.

her videoen fra den 24. februar 2017, som viser hans pasgang og dårlige holdning – en meget ligeglad beagle ser man på videoen.

 

 

Og  fra sidst i januar 2018 – hvor jeg optog denne video. Oscar er her meget mere i hopla, han snuser rundt i bedste beagle stil og har en betydelig bedre holdning og interesseret tilgang til det hele. Oscar kommer på ca. 56 sek. inde i videoen.

 

Det har taget det meste af 1 år at bringe ham i top form – men det har været det hele værd – for vi har fået vores glade Oscar mand tilbage 

 

 

Vinter 2018

Vinteren er ved at bide sig fast her med udgangen af februar. Det betyder kortere gå ture for beaglerne – i sær Charlie, som vi passer på ikke bliver for kold. Han går ikke så stærkt mere og så tager turen jo længere tid. Han bliver derfor pakket godt ind i den røde hurtta frakke hvor der også er en dejlig mave varmer indbygget.

Charlie i Hurtta

Charlie venter på at komme ud

 

Kong vinter kommer og går – det er ikke blevet til så meget sne – men lidt har jo ret

 

Oscar er på sporet

 

Vinteren skulle jo returnere i næste uge – men meget lave temperaturer – så her bliver det sikkert mest have luftning for beaglerne – ikke på vilkår om jeg slæber dem på længere gå ture i 10 graders frost 

Jeg håber dog at kunne få lidt flere billeder af dem – når vi når så langt.

Leverpostejs madder er et kæmpe hit

Jeg har skrevet det før – at jeg ikke længere går så højt op i at foderet skal hedde dit eller dat og indeholde dette og hint – men der var engang at jeg gjorde – den tid er forbi og faktisk er det blevet mere afslappende på den her måde.

Ca. et par gange i ugen får Beaglerne altså et styk mørkt rugbrød (uden kerner) (Remas er det bedste) med leverpostej på om eftermiddagen og at se og ikke mindst høre hvordan de reagerer når der en leverpostejsmads i farvandet – er en festforestilling uden lige. Der bliver løbet frem og tilbage – “snakket” – pevet og gøet i alle mulige nuancer – for det går sååå langtsomt altså inden mor får smurt de her madder. Når hun endelig er klar har beaglerne næsten tabt stemme og mundvand i lange baner – for så skal der tørres af på køkkengulvet bagefter 

De kan i hver fald godt FINDE deres bur i en ruf – når madderne er parat til servering.

Faktisk er min oplevelse at de bliver mere rolige efter sådan et måltid – for der går ikke længe efter før de alle er i drømmeland.

 

Vi sover sååå dejligt efter vores rugbrøds mad 

 

Charlie

Darwin

Oscar