10 dagen – Oscar

Der er gået 10 dage siden Oscars anal kirtel “sprang” – da han dannede en byld. Han har siden da været to gange hos dyrlægen. Første gang den 27/12-17 – hvor han i narkose fik renset ud og kom på 6 dages behandling med antibiotika. Anden gang d. 3/1-18 – da bylden igen blev aktiv. Her fik han samme dag igen tømt ud – dog ikke i narkose – for det formelig væltede ud af hullet som bylden havde dannet. Oscar er i gang med en ny gang antibiotika som denne gang skal vare 8 dage.

Han har haft svært ved at komme af med nr. 2 – dels fordi det har gjort ondt og dels fordi det har hobet sig op. Der er dog mere skred i det nu – men jeg har også valgt at smertedække ham de seneste 2 dage – og måske i morgen med.

Jeg håber vi får bugt med det – og det ikke ender ud i en operation. Jeg har læst en del op på tingene og blandt andet fundet ud af at det er vigtig anus området er så rent som muligt – derfor skal Oscar nu og i fremtiden have “vasket” rumpen hver gang han har lavet nr. 2. Til det formål har jeg anskaffet baby våd servietter – da de er nemme lige at have ved hånden og vi ikke skal hen og finde vand og sæbe hele tiden.

Oscar er som tidligere skrevet startet op på en mere fiber rig kost – og fra næste uge vil jeg også give pro-fibre og så håbe der kommer mere volumen på afføringen. Ben er ikke en mulighed her på grund af den sarte mave Oscar har – desuden er min erfaring at ben kan give rigtig hård mave og det må det altså ikke ende ud i.

 

Det væsker stadig – men rødmen er taget af – så håbet er tændt.