Monthly Archives: december 2017

Status 3. dagen

by

2. juledag blev Oscar ramt af en anal kirtel byld – der sprang om aftenen. Dagen efter var han akut hos dyrlægen og her blev anal kirtlerne tømt i narkose og han er nu på smertestillende og antibiotika.

Det er 3. dag i dag efter vi var hos dyrlægen, og status er at det går fremad. Han er stort set sig selv igen og maven er ved at komme i gang. Han går ture, spiser og drikker normalt.

Jeg er i gang med et foderskifte og han har stort set ikke fået Hills siden for 4 dage siden. Han får stadig sin flagemixer med tilsat kød – men ellers hedder det lige nu Taste of the wild og i går var jeg ude hos maxizoo og købe et par små poser med High Praire og real natures pure duck – som han (og de andre to vil få tilbudt) – Charlie spiser pt. Regal sensi som er med kalkun og den har Oscar også fået lidt af.

Oscar 3. dag efter indgreb

Loading

Opdate på Oscar

by

Efter episoden med anal kirtlerne de seneste dag og hvor Oscar i går var i narkose for at få renset ud i dem – er nu på vej i bedring.

Natten er forløbet roligt og i dag er Oscar nu i gang med sin antibiotika behandling. Jeg har valgt at give ham de smertestillende han er vant til at få, for ikke at blande en hel masse sammen. Han skal udover det stadig have sine stofskifte piller – så det er pænt mange piller han får lige i disse dage.

Såret fra anal kirtlen ser fint ud – vi har vasket det af i mediskrub og her hen under aften er det blevet mere tørt, da væsken fra såret, nu er ved at tage af.

Han har til formiddag gået en kort tur – hvor han fik lavet lidt nr. 2 – som dog var besværligt for ham at komme af med. Det skyldes jo nok at det stadig gør lidt ondt. I eftermiddag var han også på en kort tur – men det blev kun til en snusetur. Det er vigtig han kommer ud – da maven jo skal igang igen.

Han har spist og drukket normalt – men dog været lidt stille. Det tager lidt tid før bedøvelsen er helt ude af systemet – så i morgen er der sikkert fremgang på det plan.

Jeg har brugt noget af eftermiddagen på at læse op på tingene – jeg ved jo allerede en del i forvejen – da Charlie jo også har anal kirtel problemer. Her har vi lært at tolke hans signaler – når det er tid – men Oscar har ikke vist nogle signaler og derfor har vi nu for anden gang opdaget det for sent.

Jeg er allerede nu i gang med at trappe Oscar ud af Hills foderet og tænke andre tør foder produkter ind i billedet – Han (og de andre to) fodres ikke fuldstændig af på tør foder – men får en flagemixer hvori der tilsættes kød – tør foderet er mest tænkt som et supplement – men skal nu til at omfatte nogle flere forskellige slags – så her tænker jeg 2 kg af dit og 2 af dat – så vi måske kan komme op på 3-4 forskellige typer at skifte mellem i det daglige.

Oscar – dagen derpå

 

Jeg er blandt andet faldet over denne artikel: https://www.natural-dog-health-remedies.com/high-fiber-dog-food.html

 

Den er med andre ord svaret på alle mine spørgsmål

Loading

Oscar 27/12-17

by

Opdate.

Det går fremad efter Oscar til formiddag var i narkose og fik palperet den venstre anal kirtel. Han sover rigtigt nu og slapper rigtig af. Han har været kort i haven og tisse og besørge nr 2.

Det siver stadig fra analkirtlen – hvilket det nok vil gøre nogle dage. Vi “vasker” med mediskrub fra i morgen – når han har fået smertestillende. I skrivende stund har han endnu ikke spist – eller vist tegn på at ville have noget – vi ser hvad der sker om han “forlanger” noget – men ellers har maven nok godt af lidt ro til i morgen.

Håber på en rolig nat

 

Oscar op dag 27/12-17

Loading

Oscar ved dyrlægen

by

Dagen fik en meget brat start, for jeg var stort set lige stået op – og valgte med det samme at få ringet til dyrlægen – med henblik på en akut tid til Oscar. Jeg vidste ikke om min dyrlæge var på vagt eller vi skulle henvises andet sted hen. Men han var på vagt og vi fik en haste tid allerede kl. 10 – så vi fik travlt. Vores sønner tog sig af Charlie og Darwin og så kastede vi os i noget tøj og drog afsted med Oscar.

Natten til i dag havde været urolig. Oscar kunne ikke finde hvile og det flød med mellemrum fra den venstre sprængte anal kirtel – så det har også efterladt en del vasketøj i form af håndklæder og tæpper som vi har brugt under ham for at beskytte tæpper, møbler og sengetøj i mod. Det var først ved 3 tiden i nat der blev ro – så vi har ikke fået sovet så meget.

 

Sammen med dyrlægen besluttede vi at Oscar skulle bedøves – så den dårlige venstre anal kirtel kunne blive renset godt igennem – det sivede også ud fra den højre så den har også været under behandling.

Vi besluttede i ventetiden at vi ligeså godt kunne handle ind i den lokale brugs – og mens vi gjorde det kom der et opkald fra dyrlægen – at Oscars bagerste tænder i overmunden var ret besat med plak – men at hans tandkød iøvrigt så fint ud – Om han skulle lave en tandrens på ham?  dette gav jeg mit samtykke til – så Oscar fik også renset sine tænder.

Udover det fik han klippet sine kløer

Der gik derfor en ekstra lille times tid med at vente – så vi fik lige kigget lidt mere på den lokale brugs  Og Manden fik lidt at spise, da han ikke havde fået noget som helst hjemmefra.

 

Ved 11:30 tiden var vi tilbage hos dyrlægen og her var Oscar ved at vågne op igen. Han så medtaget ud det lille pus – åhh ha mit hunde moder hjerte kan bare ikke klare sådan noget – så han fik lidt ekstra nus af moar 

Køreturen hjem klarede han fornuftigt – og han gik i gulvet med det samme – hvor jeg lagde et tæppe om ham og foldede et tæppe sammen han kunne hvile hovedet på. Det gør temmelig sikkert ondt bagi – så vi skal være lidt varsom med ham nogle dage.

Han har fået antibiotika til 6 dage og smertestillende ligeså – men ellers har jeg jo gigt pillerne jeg kan give ham.

Der skal være ro på ham i dag – ingen gå ture eller andet stress – han skal komme sig over bedøvelsen i ro og fred.

Og så håber vi på en hurtig opheling – og der skal nu kigges mad igen – for jeg er ikke længere i tvivl om at det nu er brugen af Hills foderet der kan være en årsag. Oscar har aldrig haft noget med anal kirtlerne i hele sit 10 årige liv – det begyndte først her i sommer – da han i juli blev ramt af sådan en omgang – og nu her igen. Jeg har også en teori om at nu hans stofskifte igen fungerer mere normalt grundet det medicin han får hver dag – så behøver han måske lidt mere fiber – dels er han også mere aktiv nu, end tidligere – så det fiberfattige Hills er sikkert for “tamt” for ham og så hober det sig op da hans afføring bliver lidt mere blød og så kommer der jo ikke pres på analkirtlerne.

Jeg har noget TOTW som jeg nu vil sætte ind med forsigtig – det har han kunnet spise før – og hvis jeg går forsigtigt frem håber jeg at hans mave følger med. Det er der jeg vil starte lige her og nu.

Godt det er overstået og han trods det der skete i går har fået en hurtig hjælp.

Skidt pyt med de 2200 det har kostet – han er det hele værd 

 

Oscar

Loading

Analkirtlerne igen

by

Jeg har ligget syg det meste af Julen – så ingen julefest her hos os. Det er så en grund til at jeg ikke lige har været over beaglerne som jeg plejer. Og til morgen opdager jeg så at Oscars analkirtler er betændte 

Det gør jo sindsygt ondt sådan noget og vi har forsøgt at klemme dem ud – men det gør alt for ondt på ham. Jeg er ikke rask nok endnu – men noget måtte der gøres her og nu. Jeg havde heldigvis noget antibiotika liggende fra sidste gang (17/7) og sådan en har jeg givet Oscar – samt en smertestillende (som vi altid har liggende til beaglerne)

Det er han nu i skrivende stund faldet til ro på og har sågar spist lidt mad for lidt siden. Han har klat skidt gennem nogle dage har jeg nu fået af vide – hvilket jeg jo skulle have haft af vide noget før – men det er som det er – ikke noget vi kan gøre noget ved nu.

Jeg må nok indse nu – at Oscars analkirtel problemer er kommet for at blive 

 

I morgen ringer jeg til dyrlægen – og så tager vi den derfra.

 

Oscar

 

Loading

Glædelig Jul 2017

by

Vi bag Beaglepack.dk vil sende alle ønsket om en RIGTIG GLÆDELIG JUL 2017

Vi glæder os især over at vi stadig har vores elskede Charlie blandt os 😀 I år “fejrer” Han sin 13. jul.

Bortset fra en større fedtknude i venstre side og et dårligt syn – så har han det godt – går sine ture mv. Hans appetit går mere i kræsenhed og han er bestemt ikke glad for tør foder mere, som han nu kun får i variabel størrelses orden – der imod elsker han sin mixer med kød som han spiser med stor velbehag.

Charlie

 

Oscar og Darwin har nu haft Adaptil halsbåndet på i 14 dage og vi mærker tydeligt en virkning. Selvom de skræmmes af høje kanon slag – så er det ikke længere sådan at de gemmer sig væk og de falder hurtigere til ro igen. Nu får vi se om den står sin prøve Nytårsaften?

Loading

1 2