Dagen fik en meget brat start, for jeg var stort set lige stået op – og valgte med det samme at få ringet til dyrlægen – med henblik på en akut tid til Oscar. Jeg vidste ikke om min dyrlæge var på vagt eller vi skulle henvises andet sted hen. Men han var på vagt og vi fik en haste tid allerede kl. 10 – så vi fik travlt. Vores sønner tog sig af Charlie og Darwin og så kastede vi os i noget tøj og drog afsted med Oscar.

Natten til i dag havde været urolig. Oscar kunne ikke finde hvile og det flød med mellemrum fra den venstre sprængte anal kirtel – så det har også efterladt en del vasketøj i form af håndklæder og tæpper som vi har brugt under ham for at beskytte tæpper, møbler og sengetøj i mod. Det var først ved 3 tiden i nat der blev ro – så vi har ikke fået sovet så meget.

 

Sammen med dyrlægen besluttede vi at Oscar skulle bedøves – så den dårlige venstre anal kirtel kunne blive renset godt igennem – det sivede også ud fra den højre så den har også været under behandling.

Vi besluttede i ventetiden at vi ligeså godt kunne handle ind i den lokale brugs – og mens vi gjorde det kom der et opkald fra dyrlægen – at Oscars bagerste tænder i overmunden var ret besat med plak – men at hans tandkød iøvrigt så fint ud – Om han skulle lave en tandrens på ham?  dette gav jeg mit samtykke til – så Oscar fik også renset sine tænder.

Udover det fik han klippet sine kløer

Der gik derfor en ekstra lille times tid med at vente – så vi fik lige kigget lidt mere på den lokale brugs  Og Manden fik lidt at spise, da han ikke havde fået noget som helst hjemmefra.

 

Ved 11:30 tiden var vi tilbage hos dyrlægen og her var Oscar ved at vågne op igen. Han så medtaget ud det lille pus – åhh ha mit hunde moder hjerte kan bare ikke klare sådan noget – så han fik lidt ekstra nus af moar 

Køreturen hjem klarede han fornuftigt – og han gik i gulvet med det samme – hvor jeg lagde et tæppe om ham og foldede et tæppe sammen han kunne hvile hovedet på. Det gør temmelig sikkert ondt bagi – så vi skal være lidt varsom med ham nogle dage.

Han har fået antibiotika til 6 dage og smertestillende ligeså – men ellers har jeg jo gigt pillerne jeg kan give ham.

Der skal være ro på ham i dag – ingen gå ture eller andet stress – han skal komme sig over bedøvelsen i ro og fred.

Og så håber vi på en hurtig opheling – og der skal nu kigges mad igen – for jeg er ikke længere i tvivl om at det nu er brugen af Hills foderet der kan være en årsag. Oscar har aldrig haft noget med anal kirtlerne i hele sit 10 årige liv – det begyndte først her i sommer – da han i juli blev ramt af sådan en omgang – og nu her igen. Jeg har også en teori om at nu hans stofskifte igen fungerer mere normalt grundet det medicin han får hver dag – så behøver han måske lidt mere fiber – dels er han også mere aktiv nu, end tidligere – så det fiberfattige Hills er sikkert for “tamt” for ham og så hober det sig op da hans afføring bliver lidt mere blød og så kommer der jo ikke pres på analkirtlerne.

Jeg har noget TOTW som jeg nu vil sætte ind med forsigtig – det har han kunnet spise før – og hvis jeg går forsigtigt frem håber jeg at hans mave følger med. Det er der jeg vil starte lige her og nu.

Godt det er overstået og han trods det der skete i går har fået en hurtig hjælp.

Skidt pyt med de 2200 det har kostet – han er det hele værd 

 

Oscar