Oscars anal kirtler

På baggrund af det foder Oscar har fået gennem nogle måneder – grundet uorden i hans mave – som igen hænger sammen med hans stofskifte – har han for første gang i sit snart 10 årige liv fået problemer med anal kirtlerne. Oscar skal naturligvis aldrig have det foder igen. I takt med at hans stofskifte er blevet bedre er forbrændingen gået opad og han kræver nu noget mere fiber i foderet. Alligevel er det så gået galt 

I en periode på ca. 10 år har han alt i alt fået tømt anal kirtler et par gange.

Men

I dag måtte jeg akut afsted med ham til dyrlægen. Min normale dyrlæge har ferie – så derfor skulle Oscar til den dyrlæge som han samarbejder med under ferie perioder og det var heldigvis her i byen hvor vi bor.

Historien er som følger: Oscar har den seneste uge haft en del afføring – ikke dårlig mave – men generelt en del – mere end normalt og det har resulteret i en lidt mere blød afføring som satte sig fast omkring anus og pelsen omkring dette område. Han har derfor fået vasket numse en del gange og smurt med en fed creme fordi han blev hudløs.

Grundet problemerne omkring Darwins anal kirtler og hvor han udviklede anal bylder ud af den blå luft – og som endte med operation for et par år siden – så har jeg generelt MEGET fokus på området omkring anal kirtlerne hos mine to ældste beagler. Charlie skal jo også have sine tømt med 1-1½ måneds mellemrum – så det er noget vi er vant til at fokusere på.

Derfor undgik det ikke mine øjne da jeg til formiddag gik med Oscar og så han var helt hævet og rød – og med det samme tænkte jeg “ÅHH NEJJJ” “IKKE IGEN”

Jeg hastede hjem fra gå tur med Oscar – greb telefonen og satte gang i sagen.

Oscar har nu været ved dyrlæge og der var betændelse i anal kirtlerne – Oscar skreg meget højt da han fik dem klemt ud og det flød ud med blod og betændelse. Heldigvis var der åben for kanalerne – det ville have været værre hvis der ikke var afgang ligesom i Darwins tilfælde hvor han udviklede bylderne. Oscar havde let feber – lidt over 39 og derfor skal han nu have antibiotika de næste 7 dage – samt smertestillende til 4-5 dage – som jeg selv vurderer hvad han har brug for og hvor længe.

I næste uge skal han til kontrol hos min normale dyrlæge ang. stofskiftet og her vil jeg bede ham checke Oscars anal kirtler samtidig – det er også efter aftale med den dyrlæge han var hos i dag. Dyrlægen i dag sender også besked om Oscar  til vores normale dyrlæge.

Jeg er mere end glad for at jeg kom afsted i dag – det ville være blevet en meget dyr affære hvis det skulle ske i weekenden. Nu kan vi med ro i sindet starte op på vores sommerferie.

Oscar hviler ud efter dyrlæge besøget.