Oscars anal kirtler (opdate) samt andre “nyheder”

Weekenden er som sådan forløbet nogenlunde. Men Oscar har særdeles svært ved at spise den antibiotika vi fik udleveret i fredags af fremmed dyrlæge – den normale dyrlæge havde ferie.

I dag ville han bare ikke spise den (pillen) Den blev spyttet ud på gulvet hvor Charlie nær havde taget den, men da den smagte grimt spyttede han den heldigvis ud. Jeg lavede så en ny pille på et stykke rugbrød med leverpostej hvorpå pulveret fra kapslen blev hældt. Men NÆH NEJ – ikke om Oscar ville æde det – noget af det fik han – men sikkert ikke det hele.

Jeg besluttede så at ringe til min dyrlæge – som nu er vendt tilbage fra sin ferie. I samråd med ham blev det besluttet at det skulle vi ikke kæmpe med – men at de piller Oscar skulle have (antirobe) er det bedste middel mod anal sæk betændelse – så derfor måtte vi finde på noget andet.

Der var to ting at gøre: At give ham en sprøjte som skulle vare 14 dage – det var en dyr løsning – og at han blev bedøvet – fik anal sækkene og kirtler skyllet grundigt ud samt at der blev indlagt noget antibiotikum i anal sækken – og det var den løsning dyrlægen syntes ville være bedst.

Så i morgen skal Oscar – bedøves og have skyllet anal kirtlerne igennem samt lagt antibiotikum ind.

Oscars venstre anal sæk er stadig hævet og han virker nedstemt – så det er også den løsning jeg mener er bedst for ham.

Oscar

 

Og så de andre “nyheder”

Den handler om Charlie. Charlie har nemlig fået en grim ørebetændelse – og jeg er slet ikke i tvivl om at det handler om noget intolorance – for det forværrer sig når han får et bestemt foder og aftager når han ikke længere får det. Men øret skal renses igennem og da han er ret plaget – kan jeg ikke selv gøre det – for han tillader ikke vi rører hans øre.

Charlie skal derfor med til dyrlægen i morgen og her får han renset ørerne igennem og da han er så plaget vil han sikkert også blive bedøvet. Udover ørerne har han også reageret gennem maven og i perioder haft dårlig mave – hvilket igen aftager når han ikke får det pågældende foder.

I samme omgang skal dyrlægen checke op på Charlies fedtknude som jeg syntes er blevet stor. Dyrlægen skal også tage blodprøve på Oscar i forbindelse med hans stofskifte – så vi ikke behøver tage ham derover en gang til i denne omgang.

Charlie
Charlie

Det bliver en dyr omgang for pengepungen – men sådan må det nødvendigvis være – det er jo også derfor vi har beaglerne, for at tage os af dem når der opstår problemer – og det betaler jeg gerne for. Der er sommetider længe i mellem de er hos dyrlægen – men når det så er –  er det typisk dem alle eller som nu, “kun” Oscar og Charlie.

Der kommer en opdate når det hele er ovre i morgen.