Darwin var skidt tilpas af den bedøvelse han fik hos dyrlægen i går. Aftenen igennem var vi ude med ham en del da han skulle tisse meget som følge af det venekateter han havde fået i. Vi valgte at give ham sele på – trippe rundt om hjørnet og tilbage til huset igen – her fik han tisset en del. Han havde tydeligt kvalme og tap savlede gennem et par timer – ville gemme sig væk og ikke have os nær.

Natten er forløbet fint. Darwin har ligget hos mig det meste af natten. Men til morgen skulle han selvsagt af med en del vand, som han valgte at vande flagstangen med. Han virkede stadig utilpas og træt efter gårdagens begivenheder – han ville ikke have tørkost men foretrak mors hjemmelavede mad som han spiste lidt af.

Op under middag stilnede regnen af og jeg gik en kort tur med ham. Har fik han vandet buske og træer godt igennem – fik endda lavet lidt af det store også og så gik turen hjemad til mere mad. Jeg havde lige lavet en ny portion mad – så den trak ham ud i køkkenet og han spiste derefter en portion på 130 gram. Og så var tiden inde til en lur.

Darwin er i dag startet op på antibiotika som han skal have den næste uges tid. Håber sådan at det denne gang vil virke og vi får betændelsen væk fra øret.

Dagen derpå
Dagen derpå