Vi har været afsted til dyrlægen igen i dag. Jeg har ellers passet en del på det øre og dryppet det i en længere periode – den seneste uge stoppede jeg da det synes at være væk.

Men så begyndte Darwin igen at ryste sig på øret for et par dage siden og i går var han tydeligvis irriteret – øret flippen var blevet mere rød – så jeg ringede til dyrlægen og var heldig at få en tid i dag.

Dyrlægen konstaterede hurtigt at det var vendt tilbage – så nu har jeg fået andre øredråber som vi så skal prøve af. om 14 dage ville dyrlægen se ham til kontrol.

Suk ja – jeg er nu ikke længere i tvivl at det handler om en foder relateret ting siden svampen er så hårdnakket. Vi skal simpel hen til at lave udelukkelser og det betyder en ny foder vej for Darwin som skal sættes op. Samtidig gælder det også alle de tilskud han får pt – som skal revurderes.

Jeg har jo haft allergi hund tidligere – så kender vejen – men i det første tilfælde vidste jeg hvor jeg skulle træde – det gør jeg ikke her – men jeg overvejer en allergi test – i så fald både af Darwin og Oscar – da de er tæt i familie med hinanden.

Lige nu tænker jeg så det knager og i mens håber jeg at de nye øredråber får bugt med Darwins øreproblem.  Lavinen aka Darwin