Dag: 21. oktober 2016

Snak om beagler

I øjeblikket er boligblokkene som ligger tæt på os ved at blive renoveret – det har varet 1 års tid nu og der er lang vej endnu. Men vi passerer jo af og til igennem når vi som alle andre benytter gade og fortov for at kunne gå ture med beaglerne.

En del af de her arbejdere bemærker jo at vi kommer hyppigt forbi når vi går vores ture gange 3 med beaglerne.

En dag blev jeg spurgt indtil om jeg kunne anbefale en kennel – da ham og konen overvejede at få en beagle. Han ville vide hvorfra mine beagler kom.

Jeg sagde så som sandt er – at jeg godt kunne anbefale en kennel eller to på stående fod – men jeg ville ikke fortælle hvorfra mine beagler kom – for sandheden er jo den at “samarbejdet” med opdrætter er slut og at jeg derfor ikke længere kunne anbefale denne kennel. Alt det vil jeg ikke komme nærmere ind på – men blot sige at magen til opførsel fra opdrætters side skal man lede længe efter BUM.

Nu skal man passe på – så jeg nævner ingen navne her – heller ikke på de to kenneler som jeg på stående fod anbefalede at han kunne kigge nærmere på. Men jeg vil godt sige at jeg anbefalede at de skulle kontakte beagleklubben for nærmere information og at de her også kunne se hvor de forskellige opdrættere boede og om der var hvalpe – samt endnu vigtigere opsøge en af disse og få en nærmere snak.

Det er i øvrigt altid det jeg gør – anbefaler beagleklubben hvor der er nogle kompetente eksperter tilstede som hellere end gerne fortæller om beaglen. I samme åndedrag kan jeg da også sige at skulle jeg falde for at få beagle igen engang af åre så har jeg udset en kennel hvor den skal komme fra – hvis dette er muligt når den tid kommer.

Og så vil jeg sige at denne episode gør mig glad – at en vildfremmed kan og vil stille sådanne spørgsmål – det vidner om at der jo er mennesker som gør et forarbejde 

Endnu en opdate på Darwins øre

Vi har været afsted til dyrlægen igen i dag. Jeg har ellers passet en del på det øre og dryppet det i en længere periode – den seneste uge stoppede jeg da det synes at være væk.

Men så begyndte Darwin igen at ryste sig på øret for et par dage siden og i går var han tydeligvis irriteret – øret flippen var blevet mere rød – så jeg ringede til dyrlægen og var heldig at få en tid i dag.

Dyrlægen konstaterede hurtigt at det var vendt tilbage – så nu har jeg fået andre øredråber som vi så skal prøve af. om 14 dage ville dyrlægen se ham til kontrol.

Suk ja – jeg er nu ikke længere i tvivl at det handler om en foder relateret ting siden svampen er så hårdnakket. Vi skal simpel hen til at lave udelukkelser og det betyder en ny foder vej for Darwin som skal sættes op. Samtidig gælder det også alle de tilskud han får pt – som skal revurderes.

Jeg har jo haft allergi hund tidligere – så kender vejen – men i det første tilfælde vidste jeg hvor jeg skulle træde – det gør jeg ikke her – men jeg overvejer en allergi test – i så fald både af Darwin og Oscar – da de er tæt i familie med hinanden.

Lige nu tænker jeg så det knager og i mens håber jeg at de nye øredråber får bugt med Darwins øreproblem.  Lavinen aka Darwin