Håbet er bristet da Charlie igen har fået en forværring. Mistanken kører nu også på laks – da han har fået et lakse foder bestående af laks/ris og i den relativ korte periode har hans ører forværret sig. Desuden er han begyndt at blive ret sensibel for kløe hvis vi f.eks. klør ham på maven.

Jeg vil derfor nu gå helt andre veje i en periode og kaster mig over exclusion foderet igen. Jeg brugte dette foder en overgang da Darwin havde det værst med maven. I første omgang er foderet rettet mod Charlie og så vil det blive brugt som godbidder. Udover det vil jeg give Charlie ekstra aloe vera som der også er i foderet han skal have.

Jeg håber det hjælper – og begynder han at hele op er sagen jo klar – nemlig at han har en form for allergi/intolerance. Det var dyrlægen også inde på. Skulle det mod forventning ikke hjælpe må dyrlægen med på råd – selvom jeg ikke er meget for det – men må jo vægte Charlies helbred frem for alt andet. Det er jo kanon synd at han i en alder af 11 skal sloges med sådan noget lort. Dog må jeg sige han er blevet mere sensibel på det plan også via hans fordøjelse som går sådan op og ned.

Jeg har bestilt foderet fra zooplus – så der går lige 2-3 dage. I mellemtiden holder jeg ham væk fra laks. Har stadig noget WB med hestekød som han kan få mens vi venter.

Det nye foder består af kanin og kartoffel og intet andet.

Charlie