Monthly Archives: januar 2015

Så småt på vej

by

Man mærker at Charlie er ældre i forhold til Oscar og Darwin. Charlie er dog “leader of the pack” og det viser han med al tydelighed – så her er intet ændret. Han blev 10 år i oktober og det seneste år har været “hårdt” for ham da han fik konstateret en begyndende spondylose i ryggen – nærmere betegnet ved korsbenet som faktisk er et af de værste steder at blive ramt. Det gik udover bagbenene da han ikke kunne springe. Han var på smertestillende (previcox og medrol) en periode mens vi startede op på en kraftig glucosamin behandling. I løbet af et par måneder var han ude af det smertestillende og klarer sig nu alene med glucosamin og hyben – udover det får han tilskud af Aloe Vera drikke gel. Aloe Vera har en gavnlig virkning på bevægeapparatet – da det også smører leddene. Udover det har Aloe Vera en rigtig god virkning på mave/tarm systemet (det kan jeg godt skrive under på )

I denne periode spiste Charlie regal som han ellers stortrivedes på. Men her henover efteråret er der sket en ændring med hans fordøjelse. Han kom ikke længere ubesværet på “WC” og når han endelig satte sig var det meget vekslende – nogle gange lavede han en hel masse og andre gange var det mere sparsomt. Charlie har jo problemer med analkirtlerne hvor selve analsækken er ret stor – og det betyder han skal have dem tømt med 1-1½ måneds mellemrum (det gør vi selv)

Så kom Oscar, som tidligere nævnt på golden eagle og det blev Charlie og Darwin også kørt over på – op under Jul og til nu – men det har faktisk gjort Charlies problem værre og grundlæggende er det kulmineret med at jeg ikke længere vil lade ham gå på den måde. Jeg tænker om han måske havde lidt ondt i maven, for han virkede lidt ømfindig i det område. Maven var hverken hård eller noget og der var på intet tidspunkt  blod i afføringen hos ham. Sammen med maven indtrådte der også en tilstand med hans ører. Begge ører var ild røde og dyrlægen har ikke kunnet finde nogen forklaring – men jeg tror jo så det var foderet. Mave problemet og ører hænger gerne sammen med fordøjelsen. Heldigvis havde jeg en 4 kg uåbnet omnisense and og kartoffel stående og den blev Charlie smidt over på – og hvad er der sket?

Hans ører er stort set blevet normale – væk er det ildrøde – hans mave er blevet bedre – men der skal gå længere tid endnu og det åbner så op for at han fremover skal have kornfri foder – da jeg nu tror det hænger således sammen, at ris, havre mv. gør hans mave doven og langsom og så bliver maden længere tid i maven. Lige nu kører han på omnisense og det vil jeg kombinere med HIKE kornfri.

Jeg er jo ret spændt på om den ny indtrådte virkning forsætter 

Charlie
Charlie

En trofast ven

by

Som beagleejer til 3 meget forskellige beagler har jeg gang på gang kunnet konstatere at nogle ting har de til fælles og hvad med at lade en berømt beagle fortælle det?

Nemlig Nuser – eller Snoopy som han retteligt hedder. Mere rigtig kan det ikke være når det handler om en beagle 

Så sandt som det er sagt
Så sandt som det er sagt

Golden Eagle

by

Jeg kan jo ærge mig en del over at jeg ikke er vendt tilbage til Golden Eagle foderet for længe siden. Sagen er jo den at jeg har kendt til foderet i laang tid. Og med det mener jeg flere år – så – ja bagklog kan man jo altid være, og det nytter ligesom ikke noget at tænke på det nu.

Nu ser vi fremad – for her er endelig et foder som passer på Oscars sarte fordøjelse og i sær hans hud og ører. Hans ører havde det jo med at snaske til og ofte fik han øre betændelse som så måtte dyrlæge behandles. Jeg har dog længe haft en mening om at hans fordøjelse og ører hang nøje sammen og det ser da ud til at jeg har ret i det.

Oscar har aldrig været flottere i pelsen end han er nu og så er en del af hans fældning hørt op, hvilket jeg er ret overrasket over – men summen af det hele må jo være at alting danner en ring i den sidste ende.

Oscar er udover pelsen og huden også blevet mere rolig – har tabt sig som tidligere nævnt – samt er holdt op med at tigge foder om natten hos den ene af vores sønner. Han sover igen i soveværelset i kurven ved siden af min seng og der snorker han lystigt hele natten – væk er også den irriterende vane med at skulle ud klokken lort om natten måske fordi han havde ondt i maven ?

Udover Golden Eagle får beaglerne supplement af Taste Of The Wild som er det eneste kornfri foder de til dato har kunnet med. Jeg bruger det typisk kun til godbidder – og nogle gange som et enkelt måltid bare for at variere lidt.

Oscar får naturligvis også sine vante tilskud af gluccosamin, Torsketran, ølgær og aloe vera drik (det får Charlie og Darwin også)

En anden ting jeg har bemærket er Oscars tænder. Oscar har jo Epulis (vildtvoksende tandkød som i dette tilfælde er godartet) derfor får han børstet tænder med 2-3 dages mellemrum og det har haft et rigtig godt resultat. Efter starten på Golden Eagle foderet er Oscars tandkød blevet endnu pænere – det buler ikke som det hidtil har gjort og er blevet mere fast – så mine tanker går jo i retning – om foderet også har haft en indflydelse på det ? – hmm – det er noget jeg vil følge tæt.

Oscar
Oscar

Foder og vægt

by

Oscar har et mindre problem – da han lige vejer 1-1½ kg for meget. Siden midt i december har han kørt på Golden eagle foderet. Pt. spises varianten And og Havre og det får de andre to også. Charlie og Darwin har også spist Regal da jeg havde noget der skulle spises. Planen er at de også skal helt over på GE foderet.

Jeg vil gerne slå et slag for Golden Eagle foderet – da det er noget af det bedste foder på markedet. Alt hvad der indgår i dette foder er af såkaldt holistic oprindelse og dermed egnet til menneskeføde. Alle slagtedyr der indgår i foderet er dyr som har haft et godt liv – det samme gælder for frugt/grønt mv. der er i foderet.

Læs meget mere her: http://www.goldeneaglepetfoods.com/

Faktisk er historien ret simpel for da jeg i sin tid skulle skifte Charlie over på et andet foder – han fik dengang Eukanuba lam/ris varianten og havde sådan en dårlig mave på og kastede slim med blod op. Grunden til han fik det var at vi lige havde fået ham og han dermed skulle have det foder han havde fået. Men da denne tendens blev ved – måtte jeg for første gang kaste mig udi foder junglens helvede for at finde et alternativ til ham.

Valget faldt på Eagle Pack som man dengang kunne få i Danmark og hos den forhandler som nu forhandler Golden Eagle foderet. Ret hurtigt gik Charlies mave i orden – og da Oscar kom til kom han også på dette foder. Så kunne man ikke længere få det og jeg var igen tvunget til at finde andre alternativer. Herfra startede så mit foder helvede med kornfri foder – noget mine beagler bare ikke skal have mere som hoved foder – der kan KUN blive tale om godbidder på det plan. Men alt det er en anden historie og man lærer jo hele tiden – og heldigvis for det.

Nu har jeg så kørt Oscar over på Golden  Eagle foderet og de to andre er skarpt på vej på det også.

Golden Eagle er et foder med et ret højt indhold af kød – og dermed en bedre protein dækning til beaglerne.

I den måned der nu er gået har Oscar tabt 1 kg  – og det ene kilo gør, at han ikke længere går så tungt på sine ben – samt at det tydeligt ses at han har smidt vægt. Udover det er hans tørre hud ophørt – og hans pels er blevet så flot at det nærmest kan sammenlignes med velour.

Charlies vægt havde sneget sig op på 16,2 kg – men han er nu igen tilbage på 15 kg. Jeg håber at ved at han får mere protein – at jeg får bygget mere muskelmasse på ham – i sær på bagparten.

Darwin holder vægten og i skrivende stund siger den 13,6 kg. Han elsker Golden Eagle foderet og det er lige før hans mave fungerer endnu bedre på det.

Dette er da et resultat der vil noget og beviser igen at foderet spiller en meget stor rolle. Der er en masse gode varianter at vælge i mellem – så beaglerne har mulighederne for variation via dette foder.

Udover det får de stadig våd foder – ligesom de også får ekstra kød/fisk ind i mellem. Jeg køber tit “stop madspild” af f.eks. kylling filet eller fisk som jeg så tilbereder, fryser ned og så har jeg lidt ekstra til beaglerne på den måde.

Når enden er god.....
Når enden er god…..

Dampen er feset af

by

I dag er beaglerne blevet sig selv igen. Oscar er faldet til ro og dermed er stress og uro ovre for denne gang.

Oscar har derfor brugt hele formiddagen på at indhente den søvn han ikke har fået de seneste dage  og vejret var jo lige til det – da regnen bare stod ned her i formiddag og vi derfor valgte kun at gå ud for at lave nr. 2 og så skynde os ind igen.

Snorke maskinen - som dog lige kunne linde lidt på det ene øje til ære for fotografen
Snorke maskinen – som dog lige kunne linde lidt på det ene øje til ære for fotografen
1 2