Det gamle år lakker mod enden og jeg forventer ikke det helt store indenfor de næste 5 dage hvor vi så skal tage fat på et nyt år – 2015

Jeg har bladret lidt rundt i kalenderen og fundet de mest markante øjeblikke. Året har i sandhed været præget af forskellige sygdoms perioder hos beaglerne og når man har flere hunde, føles det jo som meget. Det skal dog fordeles på dem alle 3 og det må jeg lige huske mig selv på !

Darwins sprængte anal sæk er nok det værste jeg var udsat for. Det skete i februar – den 14. hvor hans analsæk fra den ene dag til den anden sprang og skabte en byld så stor, at selv dyrlægen blev helt hvid i hovedet da han så den.

14/2-14 - dyrlægen har spaltet bylden
14/2-14 – dyrlægen har spaltet bylden

 

Dernæst var det Charlie, som over tid havde haltet på det ene forben og efter flere undersøgelser kom han akut til dyrlægen med kraftige smerter i den nederste del af ryggen og hvor det viste sig han havde udviklet spondylose – det var den 26. marts. Efterfølgende kom han på smerte behandling og sidenhen igen på gluccosamin og har i dag stort set ingen problemer, da gluccosaminen har hjulpet ham helt utroligt meget.

Charlie
Charlie

I april – lige efter Påske blev Oscar rigtig syg med tarm infektion. Det er den værste mave omgang jeg har oplevet med mine beagler og han var rigtig, rigtig syg. Ville ikke spise – kun når jeg blødte hans foder op i vand så kunne han spise 6-8 “kødboller” af gangen. Efterfølgende var Oscar flere måneder om at komme sig bagefter.

Oscar fik også et mildt tilfælde med ryggen. Det skete i ugen lige op til hans 7 års fødselsdag. Dyrlægen var sikker på det var en diskosprolaps – dog en meget mild en og med smerte behandling, varme og ro kom Oscar igennem det på 1-1½ måneds tid hvor det stille og roligt gik fremad.

Oscar passer sin tandbørstning som er strengt nødvendigt for at holde hans Epulis i stak. Dyrlægen er tilfreds – men vi skal være over ham 3-4 gange i ugen – ellers vokser tandkødet og begynder at dække hans rovtænder.

Jeg får børstet tænder
Jeg får børstet tænder
Oscar i hvile og med varmepuden på ryggen
Oscar i hvile og med varmepuden på ryggen

Og mens vi er ved genvordighederne – så har 2014 været et loppe år af format. Det er noget vi har kæmpet i mod siden september og beaglerne er stadig i behandling og under kontrol i skrivende stund. De har ikke længere lopper – men man bliver hysterisk og derfor kontrollere vi dem løbende.

——————

Året 2014 har også budt på mange glæder. Det er en stor fornøjelse at have de 3 sammen og det alene opvejer alle andre ting. De stor trives i hinandens selskab

Beaglepack  sommeren 2014
Beaglepack sommeren 2014

Den 2. april blev Darwin 4 år. Darwin er stadig en lille klejn fyr og vi har erkendt at han ikke bliver større vægt mæssigt. Der skal passes rigtig meget på at han ikke taber vægt og nu hvor hans “maveproblem” er væk og han kan spise et normalt foder MED korn – da kan han holde en vægt på omkring 14 kg. Foderet MÅ IKKE være kornfrit – uha det er lig med maveproblemer igen.

Darwin -  2/4-14  4 år
Darwin – 2/4-14 4 år

 

Sommeren 2014 går vist over i historien som den varmeste nogensinde – og det var også noget beaglerne ikke havde det ret godt med. Så vi var meget i haven og kølede os af i skyggen – gå turene var reduceret til kun at omfatte en hurtig tur på “toilettet” og så hjem i skyggen igen.

Sommeren 2014
Sommeren 2014

 

Den 24. august blev Oscar 7 år. Oscar er en langsom beagle – alt ved Oscar tager tid. Han er meget atypisk og gider ikke altid gå tur. Det mærkes han bliver ældre da han virker endnu mere sat end for bare 1 år siden og det betyder at hans foder skal være velvalgt så det ikke sætter sig på sidebenet af ham. Udover det er han  stadig den mest medgørlige af de 3 – han elsker at blive set efter, blive børstet og nusset om hvilket er en fordel når han nu skal have børstet tænder flere gange i ugen.

Oscar 24. august 2014 - I dag bliver jeg 7 år
Oscar 24. august 2014 – I dag bliver jeg 7 år

 

Året 2014 er året hvor Charlie blev 10 år

Den skønne, skønne beagle vi hentede hin juni dag 2007 2½ år gammel og som i dag er skyld i at vi har 3 beagler – er stadig lige skøn. Dog er han blevet ældre – mere stædig og agtpågiven grundet den grå stær han har. Han er stadig den samme engleblide og imødekommende beagle som da vi fik ham. Han er den af vores beagler som er mest imødekommende og han har opdraget Oscar og Darwin godt. Og det ses ikke han er 10 år. Han vejer nøjagtig det samme som den juni dag vi hentede ham – 15 kg.

Charlie 22/10-14 10 år
Charlie 22/10-14 10 år

 

Juledagende har beaglerne tilbragt i familiens skød.  Juleaften tilbragte beaglerne med at sove, som de gør en hvilken som helst aften i året. Der er IKKE faldet flæskesteg ned i deres madskåle – de har fået det foder de plejer at få for sådan trives de bedst og vi kan bedre kontrollere at vægten holdes.

Så er der kun Nytårs aften tilbage som den sidste trængsel i det gamle år. Jeg håber Oscar og Darwin kommer vel igennem – Charlie sover jo fra det hele – men det kan kun tiden vise.

Tak til alle jer der læser med her på Beaglepack  Vi vender tilbage i det nye år, med nye ting og oplevelser om Charlie, Oscar og Darwins hverdag.

 

Loading