Der er nu gået over 4 måneder – samlet set er der gået længere tid – men de over 4 måneder er uden afbræk – hvor beaglerne startede op på Luposan Gelenk pellets.

Det var en direkte følge af Charlies spondylose som han fik konstateret i marts måned. Alle beagler får tilskud af Luposan gelenk. De får også på det seneste 1 hybenkapsel 1x dagligt. Det har de fået 1 måneds tid. Da der er lakseolie i gelenk er jeg stoppet med det og i stedet får de tilskud af kæmpenatlysolie – 1 kapsel 1x dagligt indeholdende 1000 mg.

Det ses nu mere end tydeligt at brugen af Luposan gelenk ikke er uden effekt. Således har Charlie bygget ekstra muskelmasse på og det har givet en vægt øgning på 700 gram indenfor de sidste 3 måneder – samtidig er fedtlaget reduceret ret meget på hans ribben.

Det samme gælder for Oscar og Darwin – her er vægten ikke øget – men ligger stabilt – dog ses at fedtlaget er blevet betydeligt mindre hos Oscar. Darwin har ikke noget fedtlag – men hans muskelmasse er øget betydeligt og han holder en vægt på 13,6 kg – det vejede han også for 3 måneder siden.

Luposan gelenk udmærker sig i modsætning til mange andre glucosamin produkter, ved at være lavet på naturlige ting – altså grønlæbet musling, lakseolie, flere forskellige urter – brændenælde og løvetand – dertil C vitamin og en masse andet godt.

Her bruges de såkaldte Pellets – som nærmest ligner små kaninpiller og som vi kommer over tørfoderet – beaglerne er også helt vilde med at spise det direkte som godbidder. Sidste gang købte jeg en spand med 2700 gram i da det godt kan svare sig i længden og til 3 hunde. Beaglerne får 1 mål  pr dag – hvilket er lidt mere end foreskrevet – men så har jeg droppet lakseolien ved siden af.

Jeg er faktisk ret posetiv overrakset over den her virkning. Charlie stortrives og vi mærker ikke noget til hans rygproblem. Hans balancegang er blevet bedre og det ses især når han løber hvordan han koordinerer sit løb – virkelig godt.

Så kan det jo diskuteres om Oscar og Darwin skal have det? Det har jeg så valgt, da jeg hellere forebygger, fremfor at stå med en hund som har fået et problem. Ved Charlie blev det opdaget ret hurtigt og det er sikkert også derfor han kom sig så hurtigt. Min dyrlæge er i øvrigt enig – at forebyggelse er vejen frem.

Udover tilskuddene betyder det alverden at beaglerne får et godt foder – det er alt sammen med til at løfte det samlede billede 

luposangelenkpellets

Loading