Charlie er ovre sit maveonde. Han har ikke fået våd foder i en uges tid nu og efter den kraftige udrensing sidste fredag eftermiddag og aften- er han tilbage på tør foder igen. Det lader til at Charlies mave fungerer bedst alene på tørfoder. Som følge af det er han vendt tilbage til U.S. Grains Regal Petfood – spiser Sensi bites – dertil får han sine tilskud af Aloe Vera, Plaque Off og Æble Cider Eddike samt koldpresset raps/hørfrø olie cirka 3 gange i ugen.
Desuden er det bestemt at alle beagle skal have ris/grønt – mixer med kød eller fisk 2-3 gange i ugen – derfor vil der også blive givet tilskud af vitaminer.
————————————–
De seneste to dage er det så Darwin der kæmper med maven. Han har haft massive opkastninger (hvidligt skum/slim) Han har ikke villet spise noget – men fået tynd havregrød og canikur. I går eftermiddags fik han godt udkogte ris som jeg dog valgte at blende lidt af hensyn til hans mave – dertil lidt hakket kogt kylling – aloe vera og hørfrø olie. Natten til i går var han ekstremt urolig – jeg var ude med ham klokken 2:30. 1 time senere måtte min mand ud med ham – han var også inde hos den yngste søn og klage sin nød et par gange. Darwin kastede en del op samt åd tonsvis af græs.
I dag til morgen var klokken lige passeret 5 – da han vækkede mig og jeg gik i haven med ham – Her sked han en ordentlig gang splat – denne gang med slim og blod i – åd mere græs og kastede op. Så faldt han til ro og vi fik lige et par timers ekstra søvn.
Allerede 8:45 gik jeg med Darwin op i området – her sked han igen – men afføringen havde da samlet sig lidt – der var stadig slim og blod. Hjemme igen lavede jeg noget tynd havregrød og han fik en canikur pille.
Da Oscar og Charlie havde gået tur, skulle de også spise – og her stillede Darwin sig for første gang i et par dage op og ville have godbidder. Jeg valgte derfor at give ham en lille håndfuld exclusion (hest) og det åd han med velbehag.
Jeg håber han er på vej i bedring – men han vil også i eftermiddag få blendet ris og hakket kogt kylling.
Vi har besluttet at Darwin bliver på exclusion og det føromtalte ris/grønt – mixer – et stykke tid – mens hans mave bliver stærkere. Det kan meget vel være det meste af den her sommer. Hans mave har ikke været klar til et foderskift endnu – men det er kun tiden der kan råde på det område – ligesom det var i Oscars tilfælde og som han nu er vokset fra – således håber jeg også det bliver for Darwin.
PS. Da Darwin sked til formiddag lagde jeg mærke til, at han sked hele ris med ud. Jeg kogte risen (brune) i godt 2 timer i masser af vand – forud var risen skyllet grundigt i koldt vand, så de var meget forarbejdet. Min teori har hele tiden gået på at han havde svært ved at nedbryde ris – jeg har altid brugt de her flage ris som man bløder op i vand – men var udgået og derfor måtte jeg bruge almindelige brune ris. Jeg blendede risen i går men ikke så det var i smadder.
Teorien om at han ikke kan nedbryde visse ting har nok betydet at han ikke altid har kunnet med ris holdigt tørfoder da jeg har anvendt fodertyper hvori der indgik hele brune ris – det synes ligesom bevist nu. I dag har jeg givet risen et opkog og derefter blendet det rigtig godt, så det nærmest var grød og så har jeg fluks fået bestilt rismix hjem.
Hmm nu tænker jeg jo igen – at det ris mv. der anvendes i et foder måske vil passe bedre til Darwin hvis det er baseret på rismel f.eks. 😕
![]()






