Charlie har haft en rolig nat, efter operationen i går. Han sov i en stor kurv med masser af tæpper, ved siden at min seng. Jeg var vågen et par gange i løbet af natten og kiggede ned til ham – og bortset fra at han skiftede liggested i kurven, har der ikke været noget. Han har også været glad for at “mors” hånd lige pakkede lidt tæppe rundt om ham – det kunne man høre på hans “brummen” 😆
Til morgen 7:15 var det en særdeles vågen Charlie der satte sig op i kurven og kiggede vedholdende på “mor”. Klokken 7:30 gik vi nedenunder og beaglerne var ude i haven. Charlie vimsede lidt rundt og så, så jeg “flaget” gå til tops – det har vi ikke set siden i går morges 😀 (flaget=halen – det kalder man også halen på en beagle – en glad beagle bærer altid flaget højt)
Charlie virkede ikke synderlig smerteplaget – men til gengæld var han sulten kunne jeg mærke. Han fik sin smertestillende pille og den pille han skulle have mod infektion – bagefter blødte jeg lidt foder op til ham – men da han spiste det fint kunne jeg se han igen, godt kunne få det tørt ind i mellem.
Så krøllede han sig sammen i sin stol og sov lidt igen.
Jeg fik så gået først, med Oscar, hele området rundt. Hjem at hente Darwin og samme tur til ham. Min yngste søn tog Charlie ud på en kort tur – en runde som vi kalder det. Det er en tur på cirka 20 min. hvor vi lige går lidt rundt i kvarteret. Her fik Charlie lettet ben og lavet det store, som selvfølgelig bar præg af går dagens begivenheder.
Charlie er således nu ovre det værste – nu er det kun op helingen af munden der venter 🙂
