Jeg har tænkt en del over, det her at gå spor med sin beagle. Jeg tænker meget på hvorvidt det er godt at påvirke beaglen til spor der dufter af blod, klove fra vildt eller kaniner der trækkes hen over terrænet – for vil den (beaglen) ikke lære at det så er okay at jagte en hjort, en hare/kanin hver gang den spotter sådan en?
I dag oplevede jeg nemlig til morgen, at Darwin blev endnu mere vild i varmen, da vi på en lidt tidlig morgentur spottede en hjort oppe i området. Denne gang var han sværere at få til at falde ned, end han var for et par dage siden. Han skulle bare derudad og hjorten blev stående længe og gloede noget på den der uregerlige sirene hylende beagle, der kom i mod den 😆
Til sidst stak hjorten dog til skovs, men Darwin var helt oppe at ringe og skulle for enhver pris følge efter. Jeg skyndte mig så at skifte retning – og i stedet smed jeg nogle godbidder på stien og bad ham søge efter dem. Det fik gassen til at gå af Darwin – men jeg begyndte til gengæld at tænke over tingene.
Det er naturligvis noget andet hvis man driver jagt, fordi man er jæger og her skal bruge en hund i disse tilfælde. Men jeg har jo, som så mange andre beaglen på hobby plan og da der ikke drives jagt med beaglen i Danmark er det at gå spor (Schweiss) en ren hobby. Man bruger jo at udlægge sporet med blod, eller trække en kanin over en nærmere bestemt rute – så jeg tænker om man så ikke påvirker beaglen til at det er okay at følge den slags fært?
Jeg vil ikke at mine beagler skal jagte, hverken hjorte, kaniner og lign – I stedet benyttes leverpostejs dryp og lign – men jeg mener da det er langt bedre, selvom det betyder at når leverpostejen hentes frem fra køleskabet, så står der 3 beagler på stedet med det samme 😆
Jeg er helt med på at hobbyen “at gå spor” er en sjov udfordring – det er blot måden det gribes an på der ikke tiltaler mig.
