Charlie – the Peacemaker

Charlie er som jeg ofte har beskrevet her på bloggen en over ordentlig rolig beagle. Han udstråler ro og fred lige så snart man ser ham. Han mænger sig ikke altid med mindre han mener han får noget ud af det. Charlie kan med andre ord ikke fordrage uro og ufred og når det trækker op til den slags så forvandler han sig til The Peacemaker 😀

Meget ofte er det Charlie som lægger dæmper på Oscar når han går for vidt i sine bestræbelser på at okse rundt og lege vildt, stjæle fars sokker eller gø for meget.

I går aftes havde vi en temmelig sigende situation da Oscar bare skulle have fat i mine lamme kamikker, som jeg varmede mine fødder med. Vi sad og så fjernsyn og her besluttede Oscar at han skulle drille “mor” lidt. Han begyndte at legehoppe frem og tilbage mens han gjorde miner til at “ordne” lammekamikkerne. Dette gjorde han og hver gang fik han NEJ fra “mor” – trak sig lidt tilbage – for så igen at nedlægge lammekamikkerne. Til sidst blev jeg lidt – nå ja irriteret. rejste mig og sagde højt NEJ til Oscar.

Her skete det så at Charlie tog springet ned fra kurven ovenpå det ene bur – kom over til os og på stive ben gik han mellem “mor” og Oscar, mens han med siden til Oscar skubbede ham væk. Oscar satte sig på rumpen og de to hunde gloede på hinanden. Man kunne tydeligt se der var en “samtale” i gang mellem de to. Derefter gik Charlie op i kurven igen og Oscar gik over i den anden kurv og lagde sig til at sove.

Den slags episoder ser vi ofte – at Charlie sætter Oscar på plads – blidt og roligt og på denne måde genopretter freden.

Loading