Som jeg skrev i tidligere indlæg “Charlies Skade” – så gik det bedre med ham. Jeg var derfor optimistisk og besluttede til morgen at tage begge beagler med på formiddags tur i ført 6 meter snorene. Charlie virkede godt tilpas og turen til området var en rigtig god tur hvor beaglerne fik “frit løb” i snorene. Der blev snuset og støvet rundt og ind i mellem legede de med hinanden. Dette foregik med tungen lige i munden, for at jeg kunne forhindre at der gik kludder i snorene.

Hjemme igen legede beaglerne i haven – hvor en af drengene holdt øje med dem – da jeg måtte i gang med støvsugning som er nødvendigt et par gange i ugen i sær når man har hunde. Efterfølgende lagde Charlie sig i sit bur og lagde sig til at sove.

Her til eftermiddag kunne han igen ikke hoppe op i vindues karmen og “forlangte” med piv, og brummen at jeg skulle hjælpe ham. Han ømmede sig da jeg løftede ham op – så måske har jeg taget munden for fuld og troet at han var klar – hvilket han nok ikke helt er endnu.

Senere igen var beaglerne i haven og her satte Oscar sin pote på siden af Charlie så han gav et hyl fra sig. Her til aften kiggede vi ham efter – men det virker til at skaden går fremad – for vi måtte godt trykke og klemme – det sagde han ikke noget til. Sådan en forvridning tager så sin tid – og jeg vil resten af ugen kun tage Charlie ud på kortere ture og aflaste ham så han får mest muligt ro.

Loading