Man siger jo at beaglen er en jagthund – men det kommer jo an på hvad der lægges i det? I hvert fald når det er Oscar og Charlie der tales om!!

Her i weekenden lå drenge og hunde mageligt henslængt og så film – så kommer der en edderkop vimsende hen over gulvet og straks slår beaglerne ring om den. Charlie er jo en modig beagle – så han sætter næsen i den og det får jo edderkoppen til at bevæge sig hurtigere. Charlie beslutter at sådan en jo nok kan spises – så han hapser den og flygter over i et hjørne med edderkoppen i munden – for det er jo hans bytte. Men fy og føj og bvarr – for den smager jo slet ikke godt – så Charlie spytter edderkoppen ud på gulvet og kigger foragteligt på den. Han mistede interessen og min ældste dreng samler edderkoppen op i et stykke køkkenrulle og bærer den ud i skraldespanden. Charlie og Oscar beslutter at de hellere må sove videre.

I dag på gå tur med Oscar mødte han sin gravhunde ven som han lige legede lidt med – da vi skulle til at gå op fra området ser jeg 5-6 rådyr komme springene lige i rumpen af hinanden inde mellem træerne. Oscar ser dem også og tager fluks sit allerbedste beaglehyl på. Oscar skiftevis hyler og springer op af mig – for “moar skal hjælpe mig”. Tænk jeg tror faktisk han blev usikker – Uha  – ham en beagle som burde sætte fart på for at optage forføl gelsen. Oscar finder ud af at “mor” desværre ikke kan hjælpe – så han forsætter med at gø og hyle samtidig. Det får “vores” amstaff som bor lige ved siden af til at sætte i med at gø og skabe sig – hvilket får Oscar til at blive endnu mere usikker. Jeg beslutter at Oscar og hans gravhundeven ligeså godt kan blive afledt så jeg kaster nogle godbidder og kommando “søg” – giver Oscar lang line og lade ham søge godbidderne sammen med sin kammerat. Derefter falder roen på hundene og vi kan gå hjemad. Glemt er rådyrene og amstaffen.

Loading