Magasinet Penge som DR sender om onsdagen – handlede i går om hvorvidt der var forskel på det billige hundefoder og det dyre. Dyrlægerne sælger foder gennem deres klinikker og ofte til tårnhøje priser. Magasinet gik nærmere ind på om der var nogen forskelle på dyrlægens dyre foder kontra supermarkedets billige. Enhver ved jo også at dyrlægerne tjener mange penge på deres foder. Faktisk helt op til en femtedel af deres indtjening.

Jeg er bange for at udsendelsen nu kan føre til at nogle hundeejere vil kaste sig over supermarkedets billige foder – for undersøgelsen viste  at de produkter supermarkederne sælger indholdsmæssig passer sammen med det foder som dyrlægerne sælger. Jeg er virkelig forarget over DR’s manglende baggrundsviden. De har da ikke for fem flade ører sat sig ind i hvad det er de har haft med at gøre. Enhver hundeejer ved at billigt foder er lig med masser af overflødige kornprodukter og andre tilsætningsstoffer som sukker og salt, og at man derfor skal gå langt udenom disse ting. Vores hunde kan ikke omsætte det for det første, hvilket giver mere bagud, end der bliver inde i hunden. I starten kan det måske gå – men på sigt vil hundene udvikle mangeltilstande som igen forringer deres livskvalitet, som igen betyder større dyrlæge regninger – så hvorfor sparre på foderet – når et dyrere produkt giver en sundere og gladere hund?

De som følger med herinde ved jo godt at jeg ikke springer over hvor gærdet er lavest. Jeg har valgt Markus Mühle og Luposan Rawfood som de fodertyper mine hunde får. Kilopris koster de henholdsvis Markus Mühle 30 kr.  og for Luposan 30 kr. For mine 2 hunde bliver det lidt over 60 kr. i ugen. Hver hund får dagligt cirka 160 gr. foder. Det syntes jeg bestemt ikke er dyrt – da jeg også bruger foderet som godbidder. Jeg tror nemlig at der hvor det bliver dyrt er hvor hundeejeren køber sig fattig i hundesnacks og tyggeben og så løber det for alvor op.

Mine hunde får ikke tyggeben – men gerne et tørret kanin øre eller en tørret kylling hals/fod. Skal de have ben får de dem varmebehandlet eller røget.

Mon ikke prisen for et godt hundeliv består i at vi ofrer et bedre foder –  Læs deklarationen og vælg det hvor kød står som det første, for så er der mest af det i –  det vil blive betalt tilbage i form af en glad og aktiv hund.

http://www.dr.dk/DR1/penge/2010/02/10145218.htm

http://www.dr.dk/DR1/penge/2010/02/10145847.htm