I øjeblikket går vi mest ture rundt om i kvarteret. Det er ganske enkelt ikke vejr til at gå rundt i – hverken for beaglerne eller de af os som går med dem. Heldigvis er vejsaltet ved at løbe tør – men der forekommer stadig masser af fortove hvor der smides salt og det er altså ikke hunde venligt.

På vores formiddags ture møder vi ofte Charlies veninde. Så skal de to lige stikke næserne sammen – og Charlie forsøger på bedste hunde manér at få hende i gang med at lege. Der er dog en hage ved det – at veninden er en kat. Vi ved ikke hvad hun hedder eller hvor hun bor – men hun er der altid et eller andet sted i nabolaget og lige så snart Charlie dukker op – kommer hun som et trylleslag frem for at hilse på ham.

Det ser vildt skægt ud når de to umage par stikker næserne sammen. Normalt er Charlie ikke glad for katte – men hende her kan han godt lide. Problemet består bare i at hun ofte følger bagefter os.

Den anden dag mødte vi en hundeven – en westie som beaglerne af og til hilser på. Westien og hendes “mor” og “far” kom gående lige da Charlie og katten var i gang  med at snakke – og hun kunne i hvert fald ikke lide Charlies veninde – og begyndte at gø. Katten skød ryg og stak af æv æv – Charlie blev helt forvirret over hvor hun blev af. Vi forsatte vores tur – men mødte ikke katten igen.

Desværre er det her jo en episode hvor man aldrig har kameraet med sig. Så jeg vil huske på at stoppe det i lommen – så jeg kan tage nogle billeder næste gang vi møder vores katte veninde.