Monthly Archives: februar 2010

Fuglebolde UHM og et dårligt ben

by

Det har sat ind med kraftig tøvejr og det har omdannet noget af vores have til en sø. Samtidig fryser det stadig om natten så det er simpelt hen glat ude i haven. Beaglerne tripper forsigtigt rundt for ikke at falde og for at ikke komme i nærheden af “søen” for mine beagler vil i hvert fald ikke have våde poter. Kommer Oscar lige til at træde ned i vandet så skynder han sig væk mens han ryster poterne ud i luften. Det ser vildt sjovt ud for man kan ligefrem se væmmelsen i fjæset på ham.

Lørdag aften kunne jeg ikke kalde Oscar ind – og spekulerede grumme meget over hvad han lavede. Jeg måtte i føre mig gummistøvlerne og en jakke og traske ud i haven. Her stod han oppe i bedet og det så ud som om han gnaskede i et eller andet. Jeg fik ham med ind, og i dag  på vores eftermiddags gåtur fandt jeg ud af hvad han havde gnasket i sig.

Da han satte sig for at pølle kom der først noget helt normalt – men så stod det ud med fuglefrø og andre ting blandt andet en bomuldssnor – og så var jeg klar over at han havde haft fat i en fuglebold – som måtte være faldet ned fra hækken. Fuglefrø er jo ikke noget for hunde da de ikke kan omsætte dem, men man må da sige at han har fået dækket sit fedt behov. Heldigt var det da at snoren også kom med ud Man skal godt nok være over dem hele tiden !

Til gengæld har det glatte føre kostet Charlie et dårligt ben. Vi ved ikke præcis hvad der er sket – men han legede noget voldsomt med nogle hunde oppe i området i fredags og kan sagtens være gledet – ligesom det også kan være sket under leg med Oscar ude i haven. I hver fald så har han været noget stille og ikke været så vild med at komme ud og gå – hvilket også er foregået i stille tempo. Han foretrækker at putte sig i sit bur hvor han har fået nogle ekstra tæpper at putte med. Der er lige et bestemt punkt oppe på højre hofte hvor vi ikke må røre ham – for så skriger han op (Charlie er i forvejen meget ømskindet)

Nu vil vi se over de næste dage hvordan han arter sig og så lade være med de vilde gå ture – ellers må dyrlægen lige kigge på ham

Edderkopper Bvarr – og hjorte på spring Uha

by

Man siger jo at beaglen er en jagthund – men det kommer jo an på hvad der lægges i det? I hvert fald når det er Oscar og Charlie der tales om!!

Her i weekenden lå drenge og hunde mageligt henslængt og så film – så kommer der en edderkop vimsende hen over gulvet og straks slår beaglerne ring om den. Charlie er jo en modig beagle – så han sætter næsen i den og det får jo edderkoppen til at bevæge sig hurtigere. Charlie beslutter at sådan en jo nok kan spises – så han hapser den og flygter over i et hjørne med edderkoppen i munden – for det er jo hans bytte. Men fy og føj og bvarr – for den smager jo slet ikke godt – så Charlie spytter edderkoppen ud på gulvet og kigger foragteligt på den. Han mistede interessen og min ældste dreng samler edderkoppen op i et stykke køkkenrulle og bærer den ud i skraldespanden. Charlie og Oscar beslutter at de hellere må sove videre.

I dag på gå tur med Oscar mødte han sin gravhunde ven som han lige legede lidt med – da vi skulle til at gå op fra området ser jeg 5-6 rådyr komme springene lige i rumpen af hinanden inde mellem træerne. Oscar ser dem også og tager fluks sit allerbedste beaglehyl på. Oscar skiftevis hyler og springer op af mig – for “moar skal hjælpe mig”. Tænk jeg tror faktisk han blev usikker – Uha  – ham en beagle som burde sætte fart på for at optage forføl gelsen. Oscar finder ud af at “mor” desværre ikke kan hjælpe – så han forsætter med at gø og hyle samtidig. Det får “vores” amstaff som bor lige ved siden af til at sætte i med at gø og skabe sig – hvilket får Oscar til at blive endnu mere usikker. Jeg beslutter at Oscar og hans gravhundeven ligeså godt kan blive afledt så jeg kaster nogle godbidder og kommando “søg” – giver Oscar lang line og lade ham søge godbidderne sammen med sin kammerat. Derefter falder roen på hundene og vi kan gå hjemad. Glemt er rådyrene og amstaffen.

Pas på jeres hunde i hjemmet

by

Har lige læst en skrækkelig beretning som har kostet to beagler livet : http://stiften.dk/article/20100222/AAS/702229949/1003/tema732

Dette får mig til at tænke – at man som hundeejer skal sikre sit hjem så hundene ikke kan komme til skade. Tænk på hunden som man tænker på børn og børnesikker hjemmet.

Beaglen er en meget nysgerrig hund af natur – den elsker at sætte næsen i alt og køkkenet er et af det mest farlige steder i huset. Selv har jeg et komfur med indbygget børnesikring Denne børnesikring er hele tiden slået til når komfuret ikke er i brug. Lige så snart en af os har brugt det så slår vi sikringen til – for vi ved af erfaring at en af beaglerne godt kan finde på at hoppe op og så kan de meget let dreje på knapperne.

Man kan også vælge løsningen at sætte børnegitter op der hvor man ikke vil have hunden færdes når den er alene. Det har vi også – blandt andet ovenpå til trappen – til køkkenet – til mit computerværelse og den ene af vores drenges værelser. Vi har også børnegitter på til havedøren sådan at vi om sommeren kan have døren åben – men samtidig kontrollere at beaglerne ikke bare skal have adgang til haven hele tiden.

Jeg hørte også for nogen tid siden at en beagle ejer var kommet hjem til sin dengang 7 måneder gamle beaglehvalp og fandt den kvalt i sit eget halsbånd. Så af med halsbåndet når hunden opholder sig indendøre. Den pågældende beaglehvalp havde hængt fast i et dørhåndtag, måske fordi den har forsøgt at hoppe op for at åbne døren. Mine beagler har aldrig halsbånd på når de er hjemme eller ude i haven, for de kan også under leg  komme til at hænge fast et eller andet sted – eller den ene af dem kan få sin kæbe i klemme – så af med halsbåndet – det skal kun bruges når man færdes ude på tur.

Beaglerne gider ikke vinteren mere!

by

Begge mine beagler er ved at være træt af sne – det ses tydeligt nu. Dette kommer til udtryk ved at de ikke gider at være ude i sneen og lege, for ret hurtigt løber en af dem op til havedøren og vil ind i varmen. Når vi går tur bliver der stadig snuset rundt – men den der boblende glæde som kendetegnede sig fra starten – den er væk. De går med på turen og får ordnet det de skal – men hjemme er dog det bedste sted – at ligge i vindueskarmen og kigge ud, med en dejlig lun radiator lige nedenunder vindueskarmen – det er en af yndlingspladserne lige nu. Måske kan de mærke at jeg også er godt og grundigt træt af al den sne vi har og åbenbart bliver ved at få og det smitter vel af på dem?

Vores hunde længes vel også efter foråret nu – ligesom vi mennesker. Og nu må den godt snart indfinde sig

Vi gider ikke det her mere – æv æv

Billedet er  fra en stund hvor solen lige tittede frem.

Charlie har fået en veninde

by

I øjeblikket går vi mest ture rundt om i kvarteret. Det er ganske enkelt ikke vejr til at gå rundt i – hverken for beaglerne eller de af os som går med dem. Heldigvis er vejsaltet ved at løbe tør – men der forekommer stadig masser af fortove hvor der smides salt og det er altså ikke hunde venligt.

På vores formiddags ture møder vi ofte Charlies veninde. Så skal de to lige stikke næserne sammen – og Charlie forsøger på bedste hunde manér at få hende i gang med at lege. Der er dog en hage ved det – at veninden er en kat. Vi ved ikke hvad hun hedder eller hvor hun bor – men hun er der altid et eller andet sted i nabolaget og lige så snart Charlie dukker op – kommer hun som et trylleslag frem for at hilse på ham.

Det ser vildt skægt ud når de to umage par stikker næserne sammen. Normalt er Charlie ikke glad for katte – men hende her kan han godt lide. Problemet består bare i at hun ofte følger bagefter os.

Den anden dag mødte vi en hundeven – en westie som beaglerne af og til hilser på. Westien og hendes “mor” og “far” kom gående lige da Charlie og katten var i gang  med at snakke – og hun kunne i hvert fald ikke lide Charlies veninde – og begyndte at gø. Katten skød ryg og stak af æv æv – Charlie blev helt forvirret over hvor hun blev af. Vi forsatte vores tur – men mødte ikke katten igen.

Desværre er det her jo en episode hvor man aldrig har kameraet med sig. Så jeg vil huske på at stoppe det i lommen – så jeg kan tage nogle billeder næste gang vi møder vores katte veninde.

1 2