Der var faldet isslag til morgen – så udsigten til gåtur så noget mørk ud. Jeg havde ikke lyst til det men beaglerne ville jo nok gerne ud og “ordne” sig  lidt. Der var blevet saltet og gruset – men det er jo ikke alle de er lige flinke til sådan noget – efterhånden ved man også hvem som gør det og hvem som ikke gør det og kan lægge ruterne lidt ind efter det.

Jeg besluttede mig så for en kort tur, først med Oscar og så Charlie.

Beaglerne havde travlt med at komme på “toilettet” og det kunne de 4 ben ikke klare så her var der virkelig tale om Bambi på glatis. Selv måtte jeg passe på med hvor jeg gik så jeg ikke også skvattede. Men vi havde jo 6 ben tilsammen og fik os da bevæget os en runde i kvarteret, så beaglerne fik lavet stort og småt. Så må vi se om den rækker til en eftermiddagstur – ellers må beaglerne være i haven!